Nødhjælp og udviklingsprojekter

Zarina, der blev truet på livet af sin mand, er ikke længere bange.

Zarinas mand, der udøver polygami, truer Zarina på livet, fordi hun ikke vil sælge sin førstefødte søn til ham for 500 amerikanske dollars.

Af Nina Heise Knudsen

Del artikel

Billede øverst: Zarina er i dag en glad og sprudlende kvinde, der deler sin tro med andre. Hun drømmer om, at hendes to børn må få en uddannelse og dermed et bedre liv. 

For fire år siden flygtede Zarina* barfodet i nattens mulm og mørke sammen med sine to små børn. Dette fortæller en bevæget Zarina mig, da jeg interviewer hende under min rejse i Centralasien, som jeg foretog for nyligt. Zarina flygtede fra sin mand, som ville købe deres fælles førstefødte søn for 500 amerikanske dollars, da hans første kone, som var hans retmæssige hustru, ikke kunne få børn. I sin fuldskab kl. to om natten sagde han til Zarina, mens han bankede løs på hende: ”Hvis du ikke forsvinder inden for fem minutter, vil jeg slå dig ihjel”. 

I Centralasien, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer, er polygami et udbredt fænomen. Selvom polygami ikke er tilladt i følge loven, accepterer mange kvinder at blive hustru nummer to eller tre som en form for social sikring, pga. regionens store økonomiske og demografiske problemer. Ulovlige ægteskaber indgås ved en islamisk ceremoni. Under kommunismen var kvinder ligestillede med mænd, men i dag opfattes kvinden som mindre værd, og det er almindelig praksis og accepteret, at mænd slår deres hustruer, særligt i traditionelle landsbysamfund. Kvinder, der har indgået et ulovligt ægteskab og som har børn med deres mænd, betragtes i lovgivningen som enlige mødre. 

Shelteret og Jesus redder Zarina

Det lykkes Zarina at flygte med sine to børn og finde frem til det shelter, som Dansk Europamissions givere støtter i Centralasien (af sikkerhedshensyn kan vi ikke nævne landets navn), hvor hun får hjælp. Shelteret ledes af kristne kvinder, der selv bliver forfulgt, men som mod alle odds rækker ud til andre kvinder med Guds nåde og genoprettende kraft. Disse kvinder drives af en stærkt kaldsbevidsthed, som udmønter sig i en håndgribelig kærlighed til de nødlidende i deres samfund.

Zarinas mand, der er politibetjent, opsøger hende på shelteret, men bliver nægtet adgang. Da de øverste myndigheder opdager, at Zarinas mand er skyldig i polygami, mister han sit arbejde. Hans kollegaer i politiet presser ham til at forlade byen, og han tager derfor til Rusland. 

På shelteret får Zarina et pusterum, så hun kan koncentrere sig om sine børn og modtage hjælp til at komme sig oven på de traumatiske oplevelser. ”Efter to måneder, da jeg var mindre stresset, hørte jeg om Jesus i shelteret. Husmødrene fortale mig om Jesus, og de bad for mig. De tilbød mig forbøn hver dag. Jeg følte behovet, fordi jeg havde holdt så meget inde i mig selv. Hver gang de bad for mig, gav jeg slip, og jeg græd og græd. De fortalte mig, at dette var den eneste Gud, der kunne hjælpe mig, så jeg tog imod Jesus”, fortæller Zarina. Efter to års tid bliver Zarina døbt og begynder at gå i kirke.

Billedet til højre: Da Zarina kom til shelteret, havde hun svært ved at læse, skrive og regne, da hun kun havde fået tre års skolegang. I dag er hun køkkenchef og har ingen problemer med at regne priserne ud på de varer, hun køber i basaren. 

Zarina føler ikke længere frygt 

I foråret 2017 opsøger Zarinas mand hende igen. Zarina fortæller: ”De første par gange han ringede til mig, var jeg meget bange. Jeg undrede mig over, hvordan han kunne finde mit nummer. Han sagde til mig: Om du vil det eller ej, så vil jeg jagte dig. Jeg vil følge efter dig. Jeg svarede ham: Jeg er ikke den person, jeg plejede at være. Hvis du skader os, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at beskytte os. Jeg har rettigheder, og jeg kan kæmpe for dem. Han svarede: Åh, jeg kan høre på din stemme, at du er selvsikker, og jeg svarede: Ja, selvfølgelig er jeg selvsikker nu. Derefter holdt han op med at genere os. Jeg plejede at være rigtig svag og føjede ham i alt, men nu er jeg beskyttet af Gud”. Inden Zarina kom til shelteret, kendte hun ikke til sine rettigheder. 

Da jeg kom hertil, blev mine øjne åbnet, og jeg begyndte at føle mig som en kvinde og ikke som en slave”, fortæller Zarina. ”Jeg kunne ikke forstå, at jeg var værdifuld, men mit selvværd begyndt at vokse, da jeg begyndte at indse, at jeg er Guds barn, og at jeg har værdi i hans øjne”, fortsætter Zarina. 

Til daglig deler Zarina evangeliet med de andre kvinder på shelteret. Hun bor ikke længere på shelteret, men hun er ansat som køkkenchef og laver mad til kvinderne.

Tak til alle, der vil bidrage økonomisk til shelteret og derved sikrer, at voldsramte kvinder kan få en ny begyndelse. I vores projekt får kvinder som Zarina jobtræning, sjælesorg, advokat- og lægehjælp samt husly. Her opdager kvinderne, måske for første gang, at de har værdi.   

*Navnet Zarina er opdigtet pga. sikkerhedshensyn. 

Støt Udsatte kvinder i den muslimske verden