Syrien

Nødhjælp og udviklingsprojekter

IS offentliggør første video af henrettelser af syriske kristne

En video der er blevet offentliggjort af den selvproklamerede Islamisk Stat den 7. oktober, viser hvordan jihadisterne henretter tre assyriske kristne gidsler ved skud i baghovedet.

Af Samuel

Del artikel

Ifølge World Watch Monitor siger organisationen Assyrian Monitor for Human Rights at det er den første video fra IS der viser kristne i Syrien blive henrettet. De tre assyriske kristne ses i videoen iklædt orange dragter i et ørkenområde, knælende foran deres bødler, som havde løsthængende militærtøj og sorte masker på.

Først kidnappede, så henrettede

De myrdede kristne var blandt en gruppe på 253 landsbyboere der blev tilfangetaget for syv måneder siden i det nordøstlige Syrien i provinsen Hassaka, hvor jihadister fra IS indtog 35 assyriske landsbyer langs floden Khabur den 23. februar.

Audisho, Ashur og Basam blev martyrer

De tre mænd var Dr. Audisho Enwiya og Ashur Abraham, begge fra landsbyen Tel Jazira, og Basam Michael fra Tel Shamiram. Assyrian Human Rights Network fortæller at mordene, ifølge deres egne kilder, fandt sted den 23. september, om morgenen for den årlige muslimske fest, Eid.

Videoen viste tre andre personer, som er blevet identificeret som assyrere, og de gjorde det klart at deres skæbne ville blive den samme som de tre der netop var blevet skudt for øjnene af dem, hvis ikke jihadisternes krav blev opfyldt. De tre personer var Zaya, 27, William, 51, og Marden, 49. Først betegnede de sig selv som ”nasrani” (dvs. nazaræere, et nedsættende muslimsk navn for kristne), og derefter oplyste de deres fulde navn og hjemby.

Nødhjælp viser Guds kærlighed i praksis

Ved at støtte de kristne, kan vi værne om det lys de er midt i borgerkrigen. Og ved at hjælpe dem til at række ud til andre minoriteter i nød, kan mennesker med ikke-kristen baggrund praktisk og håndgribeligt mærke Guds kærlighed og omsorg, selv i en tid som denne. I projektet er omkring 60 % af modtagerne af nødhjælp kristne, mens resten har en anden baggrund.

  • Det koster i gennemsnit ca. 652 kr. at sikre at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en måned.
  • Det koster i gennemsnit ca. 1086 kr. at sikre at en flygtningefamilie har varmt tøj, sko, madrasser, tæpper og brændsel denne vinter.

Tak om du vil række en hjælpende hånd til mennesker i nød i Syrien.

Støt Syrien: Nødhjælp til kristne og andre fordrevne