Nordkorea

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Forældreløse nordkoreanske børn modtager hjælp fra Dansk Europamissions givere

Pigen Park og drengen Lee er gået igennem en svær tid

Af Henrik Due Jensen

Del artikel

Billede: Et barn der var adskilt fra sin nordkoreanske mor da Dansk Europamission besøgte ham i det nordøstlige Kina. 

Pigen Park Joos mor forlod hende, og hendes far døde

Park Joo er en pige på 15 år. Hendes far var etnisk koreaner med kinesisk statsborgerskab. Hendes mor er nordkoreaner. Park Joos mor flygtede fra hjemmet i Kina for at undslippe risikoen for at blive sendt hjem til Nordkorea.

Far døde af misbrug

Hendes far blev alkoholiker efter at hendes mor flygtede, og han døde af sit alkoholmisbrug. Park Joo boede derefter hos sin tante, men tanten blev gift og flyttede væk. Nu havde hun ingen steder at være og kom derfor i betragtning til at få en plejefamilie gennem HHK. Hun er lige kommet i puberteten og er derfor meget følsom og græder ofte. Hun er ofte med til gudstjeneste og følger godt med.

Døde på skibet

Lee Il-dong er en dreng på 15 år. Han er meget lille af sin alder. Ligesom de andre børn i plejefamilier er han halvt nordkoreaner og halvt kineser. Hans kinesiske far ville prøve om han kunne tjene en højere løn så han flyttede til Sydkorea, men blev syg mens han var der og døde på skibet på vej tilbage til Kina på grund af medicinske komplikationer.

Lee Il-dongs mor dræbt på gaden i Kina

Lee Il-dongs nordkoreanske mor var gadefejer i Kina, og hun blev dræbt på gaden af en forbipasserende bil. Han boede en tid hos sin kinesiske onkel, men mentale problemer gjorde at det ikke var en holdbar løsning. Han har også en kinesisk bedstemor, men hun bor to timer væk. Da han blev spurgt hvad han ønsker sig allermest, svarede han ”opmærksomhed”. Han er ikke så dygtig i skolen og har problemer med at følge med.

Disse to eksempler giver et unikt indblik i livet hos en gruppe børn som kom til verden under meget komplekse og udfordrende omstændigheder. HHK og Dansk Europamission har som mål at hjælpe disse børn med at få et trygt hjemmeliv og et varmt og kærligt kristent syn på verden, som kan hjælpe dem med at klare de udfordringer som de vil komme til at stå overfor i årene forude.

Tak til Dansk Europamissions givere. Jeres støtte sikrer kristen, kærlig pleje i praksis for disse børn, som ellers nemt kunne føle sig fuldstændigt isolerede og forladt.

Støt de forladte børn nu: 

Støt