Da Sovjetunionen brød sammen i 1991 opstod der helt nye muligheder for mission i de før lukkede lande, og mange centralasiater mødte evangeliet gennem missionærer og store evangeliseringskampagner.
Udenlandske missionærer udvises
Langt de fleste centralasiatiske kristne er først blevet frelst efter 1991, og kirken er således ung. Forfølgelsen af kristne er dog tiltagende, og regeringerne – selv i lande i Centralasien hvor kirken før har haft de bedste forhold – udviser nu udenlandske missionærer. Derfor må den unge centralasiatiske kirke i højere og højere grad lære at stå på egne ben og selv blive ansvarlig.
Undervisning på højt niveau
For at styrke uddannelsen af præster og ledere støtter Dansk Europamission et lokalt initiativ i et centralasiatisk land så de kristne uddannes i deres eget land.
Her modtager de studerende blandt andet undervisning i hermeneutik (fortolkningslære) og bibelske sprog som hebraisk og græsk. De lærer om de bibelske bøger, herunder Det Nye og Det Gamle Testamente, evangelierne og brevene. De styrkes i at forsvare deres tro gennem apolegetik og lærer om verdensreligionerne.
Der er også grundlæggende teologiske kurser som bibliologi, kristologi, Helligånden, antropologi og soteriologi. De studerende modtager også undervisning i hvordan troen kan vokse i deres liv, det vil sige gennem bøn, faste og at holde hviledagen. De lærer om etik, sjælesorg, evangelisering, bibelsk lederskab, pastoral tjeneste og kirkeplantning.
Kulturen i Centralasien er yderst kvindeundertrykkende, og det er normalt at mænd slår kvinder. Derfor er faget om kristent familieliv meget vigtigt, så de kristne kan bygge hjem hvor kvinder behandles med respekt og værdighed. Fagene drejer sig således ikke primært om lærespørgsmål som kristne kan se forskelligt på. Derimod lærer de studerende med deres respektive kirkebaggrunde metoder som de kan bruge til at blive bedre til at undervise og være ledere.
Nye krav om lokal akademisk teologisk uddannelse?
Flere kirkeledere i Centralasien fortæller Dansk Europamission at det er sandsynligt at kravene til godkendelse af kirker strammes i den kommende tid. Et af kravene kan være at præster skal have en lokalt forankret teologisk uddannelse, måske på bachelorniveau.
Årsag til krav?
Myndighederne vil måske i fremtiden ikke længere tillade at hverken muslimske eller kristne der er uddannet i udlandet, kan lede moskeer eller kirker. Når uddannelsen måske i fremtiden skal være lokal, kan det måske skyldes at regeringen ikke ønsker at muslimske imamer skal modtage ekstremistisk uddannelse uden for Centralasien, for eksempel i Saudi Arabien.
Det rammer også kristne, og for at forberede sig til et eventuelt kommende lovkrav er kristne i et land i Centralasien gået sammen om at oprette en lokalt forankret teologisk uddannelse.
Behov for solid bibelundervisning
Teologisk uddannelse betyder samtidig at præsterne får metoder til at studere Bibelen, og dermed kan bibelundervisningen få et løft i menighederne.
En kristen leder i landet i Centralasien fortæller at forkyndelsen i en del kirker nemlig er blevet så praktisk anvendelig
i tilhørernes dagligdag at der er mangel på undervisning i hvad det egentlig er kristne tror på. Og her kommer undervisningen i metoder til at studere Bibelen forkynderne til gavn, uanset hvilket kirkesamfund de kommer fra.
“Her er både koldt og varmt vand”
Endelig er der en yderst pragmatisk grund til at lokal teologisk uddannelse er en fordel. Når kirkerne sender deres præster til mere velstående lande for at blive uddannet, er det ofte sket at de er blevet vænnet til komforten dér og fristes til ikke vende tilbage til de ofte fattige lande de kommer fra.
som en pastor fortalte mig, oplever de studerende i mere velstående lande at der “både er koldt og varmt vand” – i modsætning til deres hjemlande hvor der om vinteren måske kun er koldt vand i hanerne, og hvor der er koldt i de små lejligheder hvor hele familier nogle gange bor på samme værelse.
Teologisk uddannelse et således et vigtigt redskab til at udruste den forfulgte kirke.
