I sidste uge besøgte en ung turkmensk muslim mit hjem. Vi gik ind i spisestuen og snakkede. På bordet lå min datters børnebibel åben, og i den så han et billede af Moses, der delte Det røde Hav. Han sagde “Hov, jeg kender den historie!”. Netop den morgen havde jeg læst i Mosebøgerne, der er oversat til turkmensk og udgivet i én bog, så den lå ved siden af børnebibelen på bordet. Jeg sagde: “Lad mig vise dig historien”. Jeg åbnede Anden Mosebog på turkmensk og spurgte ham, om han kunne læse den.
Turkmenere
Den taler til mit hjerte og min sjæl
Han var chokeret over, at den var på turkmensk, og svarede “Ja, wow, ja, jeg kan læse den”. I starten læste han dårligt, og han fortalte: “Jeg har ikke læst i 10 år.” Han fortsatte med at læse, og jeg kunne se, at der gik et lys op for ham, og at han forstod afsnittet. Han læste det i små bidder og kunne finde på at sige ting som: “Wow, Gud beskyttede Israel, og jeg kan forstå det – det er på mit sprog!” Han fortsatte med at læse, og omkring en time inde i læsningen holdt han en pause og sagde: “Min kæreste plejede at læse Bibelen på russisk, men hun hørte, at man kunne komme i fængsel for det og stoppede, men nu, hvor jeg kan læse den, kan jeg se, hvorfor hun var så interesseret. Det er den mest interessante bog, jeg nogensinde har læst. Denne bog er på mit sprog, og den taler til mit hjerte og sjæl. Jeg kan ikke få nok af den”
Da den unge mand kom til slutningen af historien om Moses, der gik gennem Det Røde Hav, fortalte jeg ham, at han måske var en af de få, der nogensinde havde læst i denne bog på sit modersmål. Han blev chokeret og svarede: “Vi har brug for, at alle får adgang til denne bog.”
Han faldt på knæ
Jeg fortalte ham, at han virkelig havde brug for at læse lidt i begyndelsen af historien, for at det skulle give mening, og jeg bladrede tilbage til beretningen om påskemåltidet. Han læste afsnittet om påskelammet og om dødsengelen, der gik forbi de huse, hvor blodet var smurt på dørstolperne. Da han læste det, sagde han: “Dette fortæller om Jesus, det taler om Hans offer for mig, så jeg ikke skulle dø! Han lod sig knuse og gav Sit blod, så jeg kunne leve!” Det var begejstrende at se, hvordan Guds hellige ord arbejdede i hans hjerte. Jeg så på ham og sagde: “Ja, det er et billede på Jesus og hans offer for dig”. Ordene ramte ham hårdt, og tårer begyndte at komme til syne i hans øjne, og han havde gåsehud over hele kroppen. Så rejste han sig, sagde farvel og løb ud af huset. De næste fire aftner kom han forbi, og hver aften sagde han: “Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage og læse mere fra denne hellige bog på mit sprog.” I slutningen af ugen faldt denne unge mand på sine knæ og accepterede Jesus Kristus som herre og frelser. Tak for jeres hårde arbejde med at oversætte Mosebøgerne til turkmensk. Jeres arbejde er ikke forgæves.
Støt bibelsmuglings og bibeloversættelsesarbejdet nu:
