Libyen

Bibelsmugling og -oversættelse

Forfølgelsen af kristne i Libyen er voldsom i øjeblikket

Der er flere meldinger om, at forældre angiver deres børn til myndigheder og islamiske grupper, hvis de bliver kristne.

Af Redaktionen

Situationen i Libyen medfører, at kristne ligger under et stort pres

Del artikel

Flere kristne sidder netop nu i fængsel, og én af dem, Dia Balao, er dømt til døden, fordi han har forladt islam. Der er flere meldinger om, at forældre angiver deres børn til myndigheder og islamiske grupper, hvis de bliver kristne. Netop i denne tid skal de nye troende endda være forsigtige med at mødes fysisk.  

Siden landets mangeårige leder, Muammar Gadaffi, blev fjernet fra magten i 2011, har de to regeringer kæmpet om magten i Libyen. I denne spændte situation, med mangel på legitime myndigheder, opstår der et magttomrum, hvor yderligtgående, militante salafistiske bevægelser kan spille en stor rolle.  

Både i den østlige og vestlige del af landet er politi- og efterretningsopgaver delvist uddelegeret til sådanne grupper.  

Alligevel vil flere og flere høre om Jesus. Det kan lyde som et paradoks, at interessen for den kristne tro er tiltagende i en tid, hvor konsekvenserne ved at blive kristen kan være store.  

Men særligt blandt unge i Libyen er der en voldsom modreaktion mod islam. Undersøgelsen Arab Baromoter viste i 2019, at hele 35,5 % af de 18–29-årige i Libyen identificerer sig som ikke-religiøse.  

Når de unge hører en imam sige, at shorts og moderne frisurer er forbudt, at kvinder er mindre værd end mænd, og at polygami er tilladt, tænker mange, at imamerne lever på en anden planet, som vores samarbejdspartner Ali udtrykker det. Han leder et lille team, som Dansk Europamission er en del af, der hjælper den lille konvertitkirke i Libyen.  

Læs om kirkens situation i Libyen…

Gennem teamets arbejde bliver nye troende oplært i den kristne tro. Ligeledes får konvertitkristne under pres sjælesorg og rådgivning i den konkrete situation, de står i. Sammen med lingvister arbejder teamet også på at gøre Bibelens budskab tilgængeligt i Libyen. Det er muligt at støtte dette arbejde økonomisk. 

Hjertelig tak om du vil bede for den spirende konvertitkirke i Libyen og for de nye kristne, der modigt tror på Jesus. Tak om du vil bede for landet, der er præget af ustabilitet og usikkerhed.  

Støt Libyen: Hjælp til forfulgte kristne