Over for mig sidder Bedros, som er projektansvarlig for Dansk Europamissions projekt i Yemen. Han fortæller passioneret om den tragiske situation i Yemen, men også om hvordan Gud virker midt i kaos, og undergrundskirken stille vokser.
“Undergrundskirken i Yemen er nu vokset til omkring 10.000 indfødte konvertitkristne. Nogle skønner, at antallet er endnu højere. Størstedelen kommer fra en meget konservativ muslimsk baggrund, både fra sunni- og shiaislam, samt både den nordlige og sydlige del af landet.”
Der er mange årsager til, at yemenitter søger væk fra islam. En årsag Bedros peger på er, at nogle ikke føler, at deres åndelige tørst bliver mødt i islam. “Mange yemenitter har en dyb åndelig længsel, som først bliver opfyldt, når de møder Bibelens Jesus. En anden grund er også, at folk har set krigen mellem sunni- og shiamuslimer gennem 10 år. Begge parter siger Allah u Akbar (Allah er stor, red.) og dræber hinanden i hans navn.”
“Mange yemenitter har en dyb åndelig længsel, som først bliver opfyldt, når de møder Bibelens Jesus” – Bedros
Den spæde konvertitkirke har udviklet sig, så man nu for første gang har set tre generationer i samme rum til gudstjeneste. I Yemen har mænd og kvinder ikke tradition for at sidde sammen, men det sker, når kristne mødes. “Vi siger, at kun Jesus kan gøre dette, da vi er brødre og søstre i ham,” siger Bedros med et smil.
Konvertitkirken i Yemen er ny og stadig i sin spæde fase
Så vidt vides, har der i flere hundrede år kun været ganske få indfødte kristne i landet. Kirken har i stedet særligt været repræsenteret af udlændinge og gæstearbejdere, som har haft deres egne kirker, hvor gudstjenester ikke bliver afholdt på lokale sprog.
“For 25 år siden begyndte en åndelig søgen blandt lokale, og på det tidspunkt var måske højest ti indfødte yemenitter konverteret til den kristne tro. De var spredt udover landet og kendte ikke hinanden,” fortæller Bedros.
I 2003 nåede antallet af kristne måske 20. Da begyndte der at opstå små fællesskaber, som mødtes i hemmelighed i undergrundskirker, men på grund af forfølgelse blev grupperne opløst igen.
I 2007 begyndte folk igen at mødes i små grupper i hemmelighed, særligt i store byer. “Vi har forsøgt at skabe tillid mellem troende. Det tager lang tid, da folk er bange for hinanden og kan mistænke hinanden for at være spioner. Mange nye kristne har stået helt alene og i begyndelsen troet, at de var de eneste kristne i Yemen,” siger Bedros med et mildt smil om den spæde, men positive udvikling.
