Uncategorized

Dansk Europamission på bibelcamping

By the editorial team

Share article

En hel dag – lørdag den 7. juli – på Sarons Slettes bibelcamping er sat af til Dansk Europamission. Forskellige repræsentanter fra Dansk Europamission vil fortælle om arbejdet for forfulgte kristne og mission i lukkede lande.

Sarons Slettes camp blev første gang afholdt i 1983 og arrangeres af Sarons Slettes Missions- og Nødhjælpscenter, der er grundlagt af Poul og Elsie Thomsen.

Dansk Europamission har gennem flere år nydt godt af Sarons Slettes Missions- og Nødhjælpscenters ekspertise inden for distribution af nødhjælp, blandt andet ved nødhjælpsaktionen for ofrene for jordskælvet i Bam i Iran og tsunamien ved Indonesiens kyst i 2004. Ud over dette samarbejde omkring nødhjælp sidder Elsie og Poul Thomsen i Dansk Europamissions repræsentantskab.

Poul Thomsen er en yndet taler, blandt andet på Dansk Europamissions årsmøder, og bruges af Gud til at vække mennesker til i tro at træde ud i det kald Han har givet dem.

Blandt talerne i ugens løb den 30. juni til den 7. juli er Dansk Europamissions grundlægger, Hans Kristian Neerskov.