Turkmenistan

Uncategorized

Meeting with the released Pastor Ilmurad

I have been secretly dating the now released Pastor Ilmurad

By Samuel

Share article

Det var en stor glæde at kunne se pastor Ilmurad Nurliev i levende live. Han blev uretmæssigt idømt fire års fængsel i Turkmenistan, men blev løsladt efter omkring 1½ år. Dansk Europamission støttede pastoren med mad og tøj, samt gav læsere af bladet og e-nyhedsbrevet mulighed for at skrive opmuntrende breve til ham.

Han sagde: “Jeg takker min Herre fordi jeg kan prise Ham og vidne om Hans navn. Tak fordi I bad for mig og min familie. Tak til de internationale organisationer der bad og støttede os og dem der sendte breve da jeg sad i fængsel.

Bønnerne fyldt mit hjerte og jeg kunne vidne om Jesus.

Jeg brugte min uddannelse som frisør i fængslet og fik derved mulighed for at tale med mine medfanger. En af dem var hærdet kriminel, med stor magt i fængslet. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle indlede samtalen med ham, så jeg sagde at Faderen havde sendt mig. I det kriminelle miljø er det et navn for en mafiaboss.

Jeg citerede Esajas 61 for ham. Han blev ikke kristen, men andre lyttede og blev kristne, ja selv en mullah”. Han sang kristne lovsange sammen med mullahen. Mullahen lærte sangene og spurgte om Ilmurad ville bede for ham. I fængslet brugte han tid i bøn, og Gud ledte ham til de mennesker han skulle fortælle om Jesus.

Pastor Ilmurad blev idømt fire års fængsel for “at have påført borgeren betydelige tab”. Hvad myndighederne således kaldte svindel, er dog det kirken modsat opfatter som tiende, dvs. frivillig indbetaling af ti procent af den personlige indkomst til menigheden, hvilket er et bibelsk princip. Flere vidneudsagn mod pastor Ilmurad Nurliev viste sig desuden at være opdigtede.

Der blev lagt mærke til pastor Ilmurads eksemplariske adfærd i fængslet. I modsætning til andre drak han ikke og tog ikke stoffer.