Egypt

Advocacy

Islamists execute elderly Egyptian Christian

By the editorial team

Share article

En 62-årig egyptisk kristen er blevet henrettet af en gruppe relateret til Islamisk Stat (IS). Det fremgår af en video, som gruppen offentliggjorde søndag den 18. april 2021. I videoen truer jihadisterne desuden kristne i Egypten og advarer om, at deres skæbne vil blive som den ældre mands. Det fortæller mediet Egypt Today.

Ofret, Nabil Habashy Salama, sagde i videoen, at han havde været i fangenskab i over tre måneder. Han tilføjede, at han havde plantet en kirke i Beir el-Abd by i det nordlige Sinai, og at den ortodokse kirke i Egypten samarbejder med det egyptiske militær og efterretningstjenesten for at bekæmpe de islamiske terrorgrupper. Han blev dræbt med en enkelt kugle i baghovedet, mens han knælede og islamisterne stod bag ham.

Den koptiske kirkes overhoved i England, ærkebiskop Angaelos, har på Twitter fordømt drabet og opfordret til forbøn for Nabils pårørende. På sin Twitter-konto har ærkebiskoppen også delt en udtalelse fra Nabils søn, Peter Habashy, som bl.a. siger: ”Islamisk Stat kontaktede mig, da min far var kidnappet, og selvom jeg vidste, at min far var under pres, ville han sige: ”Alt er godt, tak Gud”. Min far fortalte mig, at krigerne ville lægge jizya-skat på kristne og at han var blevet kidnappet fordi han plantede en menighed (…) I deres forsøg på at få min far til at afsværge sin tro, ydmygede de min far, brækkede hans tænder og torterede ham. Dog, gennem alt dette var han udholdende og vi glæder os over ham.”

Samuel Nymann Eriksen fra Dansk Europamission udtaler: Sinaihalvøen har i flere år været hærget af islamiske terrorgrupper, så Nabil begav sig på en ikke-ufarlig mission, da han ville plante en kirke i Beir al-Abd i det nordlige Sinai. Hans martyrdød viser at kristne er udsatte i Egypten, til trods for at hver eneste officielle kirkebygning i Egypten er bevogtet af politi og landets præsident al-Sisi udtrykker støtte til landets kristne. Eksempelvis har præsident al-Sisi givet frihed til at der opføres flere kirker samt sørget for, at der er blevet bygget en kæmpekatedral i den ny bydel i Kairo, ”Det nye Kairo”. For at forblive præsident, er der dog grænser for hvor langt al-Sisi kan gå i støtten til kristne og han må balancere ift. landets islamiske kræfter. Blandt almindelige egyptere florerer fordomme mod kristne og myndighederne er ikke altid i stand til at beskytte kristne mod fysiske angreb.”

Support the work of Mission Possible