1979
Ved den islamiske republiks fødsel lover Ayatollah Khomeini trosfrihed. Få dage efter revolutionen bliver præsten Arastoo Sayyah brutalt myrdet.
1979-80
Vestlige missionærer er ikke længere velkomne, og deres visa fornyes ikke. Mange forlader landet inden for få dage. Regeringen begynder at overtage kristne kirker, skoler og hospitaler.
November 1979
To attentatmænd forsøger at dræbe biskop Hassan Dehqani-Tafti og hans kone, men kuglerne rammer forbi.
Maj 1980
Bahram, søn af biskop Dehqani-Tafti, bliver skudt og dræbt. Biskoppen og hans familie går i eksil.
1980’erne
Regeringens hovedfokus er på krigen med Irak.
1990’erne
Den persisk-talende kirke begynder at vokse kraftigt, hvilket øger presset på de kristne.
December 1990
Præsten Hossein Soodmand bliver henrettet for frafald fra islam.
Det iranske bibelselskab lukkes – udgivelse af bibler og kristen litteratur på persisk forbydes. Kirkernes advares mod at døbe konvertitter med muslimsk baggrund. Gudstjenesterne begrænses.
1993-94
Mehdi Dibaj dømmes til døden for frafald fra islam. Pastor Haik Hovsepian-Mehr kæmper for Dibajs frihed. Dibaj bliver løsladt, men både Hovsepian and Dibaj myrdes kort efter.
Juni 1994
Pastor Tateos Michaelian skydes og dræbes få uger efter at have indvilget i at stå i spidsen for oversættelsen af Bibelen til moderne persisk.
1996
Mohammad Bagher Yousefi, også kendt som Ravanbakhsh, myrdes under mistænkelige omstændigheder.
Sidst i 1990’erne
Den iranske husmenighedsbevægelse fødes.
2005
Den kristne Ghorban Tourani myrdes under mistænkelige omstændigheder.
2005
Præsident Ahmadinejad vælges og lægger en endnu hårdere linje. Både ledere og menige medlemmer af husmenigheder oplever nu forfølgelse. Der indføres strengere kontrol med de etniske minoriteters tilladte kirker, og nogle lukkes helt.
Oktober 2010
Irans øverste leder, Ayatollah Khamenei, erklærer i en offentlig tale, at husmenigheder er en trussel mod Irans nationale sikkerhed. Fra da af bliver kristne, som arresteres, typisk anklaget for politisk snarere end religiøs kriminalitet.
December 2010
Stor indsats mod medlemmer af husmenigheder. Massevis af ledere arresteres, deriblandt Farshid Fathi, som sidder i fængsel i fem år og dermed er idømt den længste fængselsstraf ind til 2017. Dansk Europamissions læsere beder for ham og sender opmuntrende breve til ham i fængslet.
2010-nu
Anholdelser, tilfældige tilbageholdelser, forhør, tortur, urimeligt store kautionsbeløb, indviklede retsmøder, strenge fængselsstraffe, tvangsekspropriationer mv. bliver almindeligt brugt som våben i kampen mod de evangeliske kristne.
2013
Den kristne kvinde Maryam Zargaran fængsles under tvivlsomme anklager. Efter opfordring fra Dansk Europamission beder mange danskere for Maryam og sender opmuntrende breve.
2015
Den store kirkevækst i Iran, under forfølgelse, bliver et fænomen, som forskere interesserer sig for. Ph.d. Duane Miller og Patrick Johnstone skønner i en artikel i Interdisciplinary Journal of Research on Religion, at op til 500.000 muslimer er konverteret til den kristne tro. Før shahens fald var antallet anslået 500.
2017
Præstestyret ændrer strategi og idømmer ledere i undergrundskirken væsentligt højere straffe end før. Amin Afshar Naderi idømmes 15 års fængsel. Det er så vidt vides den hidtil længste fængselsstraf udmålt til en kristen. Appelsagen kører endnu.
December 2018
I en storstilet kampagne bliver 114 kristne arresteret på seks dage i ni byer.
2019
Den målrettede forfølgelse fortsætter.