Billed øverst: Glade irakiske børn med arabisk fladbrød
I interviewet fortæller projektlederen for nødhjælpsarbejdet om indtrykkene fra et besøg i Nordirak, hvor han mødte flygtninge der får nødhjælp. Af sikkerhedshensyn kan vi ikke offentliggøre projektlederens navn.
Du er vendt tilbage fra Irak. Hvor har du været?
Jeg har besøgt vore nødhjælpsprojekter og vore lokale teams i det kurdiskkontrollerede nordlige Irak. Jeg var nærmere betegnet i byerne Erbil, Duhok, Zakho, Kalak og de omkringliggende landsbyer.
Hvilken situation mødte du der, og hvordan går det med flygtningene?
Overalt træffer man flygtninge, flest kristne fra Mosul og Qaraqosh, og derudover mange yazidier fra Sinjar. Da de ankom til Nordirak, fandt de tilflugt på offentlige skoler, i teltbyer, parker, tomme, ufærdige bygninger eller på gaden. Desværre, netop som vinteren begyndte, krævede myndighederne at de flygtninge der var indkvarteret på skoler, skulle flytte for at gøre det muligt at begynde skoleåret for de lokale indbyggeres børn. Derved blev mange af flygtningene tvunget ud i små landsbysamfund i bjergene. I denne udsædvanligt hårde vinter kan frosten være meget hård i bjergene.
Flygtningene ytrer stor bekymring. De fryser om natten, har ingen tæpper, og der mangler varmt tøj.
Hvordan kan man hjælpe herfra?
Vore trosfæller beder om vor forbøn. De lokale partnere i Nordirak der udfører arbejdet, har dannet nødhjælpsalliancer, og på grund af støtte fra Dansk Europamissions givere hjælper de regelmæssigt omkring 8.000 flygtninge. Alt efter nødsituationen får de pakker med madvarer, baby- og børnemad, tøj, vaske- og hygiejneartikler, tæpper, madrasser, teltmateriale og husly. Hjælpen ydes uafhængigt af religion og herkomst.
Hvordan har de fordrevne det?
Flygtningene er meget taknemmelige for nødhjælpen. Mange har takket for ”den solidaritet som de kristne har vist” og for ”glimtet af håb”. Jeg var overrasket over at der kun var få fortvivlede mennesker i lejrene. Det var faktisk beskæmmende så venligt vi blev modtaget, og hvor gæstfrit flygtningene bød os velkommen i de simpleste telte.
Tak til alle der har støttet de irakiske flygtninge. Du bringer varme til flygtningene denne kolde vinter i Irak. Ikke kun fysisk, men de mærker også kærligheden fra mennesker som dig.