Lige fra begyndelsen af sin kristne vandring elskede iranske Reza at fortælle andre mennesker om Jesus. Men dette ledte snart til uønsket opmærksomhed: Han blev arresteret af Irans efterretningstjeneste.
Alligevel var Reza som en ung kristen kun nervøs, men ikke kuet. Under tilbageholdelsen afviste han at frasige sig sin tro, og han delte endda evangeliet med de andre i fængslet. Han blev til sidst løsladt med en advarsel.
Men Reza lyttede ikke til advarslen. To år senere blev Reza igen arresteret. Endnu en gang delte han evangeliet i fængslet, og en anden af de indsatte, Morteza, kom til tro på Jesus. Reza blev løsladt mod kaution, men Morteza forblev fængslet og blev et stærkt Jesus-vidne. Ifølge Reza er omkring tyve fanger indtil videre kommet til tro gennem Mortezas vidnesbyrd – til stor frustration for fængselspersonalet.
År senere blev Reza, sammen med andre troende, arresteret for tredje gang. Med deres ben i lænker, som forårsagede sår på grund af kæderne, blev Reza og de andre ført frem foran en dommer.
I retssalen talte Reza opmuntrende til sine trosfæller og bekendtgjorde glad, at de var lænket på grund af deres tro på Jesus. Dommeren beordrede dem til ikke længere at evangelisere, ellers ville de blive retsforfulgt for at undergrave Irans sikkerhed. Hertil svarede Reza, at det at være kristen er at være en god, loyal borger. Endnu engang blev han løsladt med en advarsel.
Tredje gang Reza blev arresteret, var han ikke længere bange. ”Jeg har allerede oplevet Guds nærvær sammen med mig i fængslet”, fortæller han. ”Så jeg var ikke bange for at skulle derind igen. Jeg er stolt over, at jeg kom i fængsel for Jesus. Trods alle udfordringer var det også en velsignelse for mig, fordi jeg voksede i min tro”.
Vi kan takke Gud, fordi Han bevarede og styrkede Reza, så han delte sin tro på Jesus med andre, trods risiciene.
Gud bygger sin kirke i Iran. Selvom forfølgelse er hårdt – særligt for dem, der oplever mishandling eller fysisk tortur under forhørene og må bære disse ar resten af deres liv – så er forfølgelse aldrig enden på historien.
Gud er trofast og går altid med sit folk gennem lidelse.
Hjertelig tak om du vil bede for Reza og de andre kristne fra Iran. Det koster 40 kr. at trykke og indsmugle et eksemplar af Det Nye Testamente i Iran eller indføre det i nabolande til Iran.
Hungeren er stor, og i dette gunstige øjeblik kan vi række livets ord til mennesker, der går på gaden og demonstrerer i frustration, og andre iranere, der længes efter at møde en nådig Gud.