Igen er der protester i Iran. Denne gang går kvinder på gaden, hvor de modigt smider de lovpligtige hijabber og klipper deres hår.
Men også denne gang møder regimet demonstranterne med ammunition.
Kvinder, konvertitkristne og andre minoriteter undertrykkes i Iran og tvinges til at følge strenge islamiske regler på alle livets områder.
Men tryk avler modtryk mod islam.
Iran er det eneste land i verden, der ledes af gejstlige. Det får den konsekvens, at når befolkningen er frustreret over ringe levestandard, korruption og shariareglerne, bliver deres oprør rettet mod ayatollaherne og deres fortolkning af islam. Og dermed skabes der en bevægelse væk fra islam, bl.a. mod den kristne tro.
Mange muslimer konverterer til den kristne tro, men kan ikke mødes lovligt i kirkebygninger. I stedet må de mødes i undergrundskirker. En meningsmåling udført af sekulære forskere ved Gamaan i Holland indikerer, at 800.000 iranere er konverteret fra islam til den kristne tro.
En af dem er kvinden Farzaneh. Det Nye Testamente på persisk er ulovligt i Iran, og da Farzaneh første gang modtog et eksemplar, kunne hun ikke forstå, hvorfor nogen ville løbe den risiko det er, at dele det med andre. ”Jeg forstod ikke hvorfor, før jeg lærte Jesus at kende”, fortæller hun.
”Bagefter føltes det helt umuligt at holde sådan et vidunderligt budskab for mig selv. Jeg gav alle, jeg kom i kontakt med, Det Nye Testamente og fortalte dem, at det havde ændret mit liv”. En af dem, hun delte Det Glade Budskab med, var hendes mand, Ahmad, som var narkoman.
Da Ahmad blev kristen, blev deres hjem, som før var gennemsyret af lugten af stoffer, gennemsyret af bøn og lovsang. Han forklarede: ”Guds kærlighed havde nået mig gennem Hans Ord. Jeg vidste, at jeg var nødt til at dele Det Glade Budskab”.
I næsten to år uddelte ægteparret frygtløst tusinder af bibler og Nye Testamenter. Men til sidst indhentede myndighederne dem. Ahmad blev arresteret og kom i fængsel.
Prisen: Ahmad kom i fængsel
Fængselsdirektøren advarede på det kraftigste Ahmad mod at tale om Jesus med sine tre cellekammerater.
Ahmads svar var at bede.
”Jeg bad for fængslet, for mine tre cellekammerater og de andre indsatte. Jeg bad igen og igen for fængselsdirektøren”, fortæller Ahmad. Gud hørte Ahmads bønner, og det gjorde de andre også. Da han fik at vide, at han ville blive løsladt mod kaution, indtil han skulle dømmes, blev han kaldt ind for at tale med den fængselsdirektør, som havde truet ham den første dag.
Han bød Ahmad velkommen på sit kontor og sagde: ”Ahmad, du er en god mand”. Ahmad spurgte: ”Hvorfor kalder du mig god?” Direktøren svarede: ”Fra den allerførste dag, du var her, hvor jeg havde truet dig, hørte jeg dig bede for mig, når jeg kom hen for at tjekke din celle om aftenen”.
Efter at være blevet løsladt mod kaution stod Farzaneh og Ahmad stadig over for truslen om en lang fængselsstraf. Ikke så længe efter rejste de fra Iran til et naboland.
- Nogle kristne idømmes fem og ti års fængsel i Iran. Samvittighedsfangen kan ikke bidrage økonomisk til sin familie som derfor er i en økonomisk vanskelig situation. Du kan gennem Dansk Europamission give mad, lægehjælp samt støtte til at dække udgifter til husleje, vand, el og varme til familier i Iran, hvor den ene ægtefælle sidder i fængsel for sin kristne tros skyld.
- Du kan også for 40 kr. sikre, at et eksemplar af Det Nye Testamente indsmugles i Iran eller uddeles til iranere i nabolande. Længslen efter en kærlig og nådig Gud er stor i Iran.
- Støt nu via MobilePay 452022 (Oplys navn og adresse for at få skattefradrag.)
Allervigtigst er dog forbøn. Hjertelig tak om du vil bede for Iran. For alle der protesterer, myndighederne
og kirken.
