Iran

Bible smuggling and translation

Forhørsleder: Hvordan kan du være glad her?

En morgen blev Halehs hus ransaget af myndighederne, og hun og hendes mand blev arresteret for deres tjeneste i Irans undergrundskirke.

By Samuel

I Iran sidder kristne i fængsel i årevis for sandheden

Share article

Haleh blev sat i isolationscelle og blev afhørt med jævne mellemrum. De, der forhørte hende, truede
hende på mange forskellige måder og prøvede ihærdigt på at gøre hende vred, men hun stolede på Gud og forblev rolig.

Forhørsleder: Hvordan kan du være glad her?

En aften hørte Haleh nogen banke forsigtigt på døren til hendes celle. Uden for stod, til hendes
overraskelse, en af forhørslederne. “Jeg vil gerne spørge dig om noget”, sagde hun. “Hvordan kan du være så glad her? Hver gang jeg kommer forbi din celle, kan jeg høre dig synge. Du er glad”. “Jeg har det godt sammen med Gud”, svarede Haleh. “Han er meget tæt på mig her”.

Så spurgte forhørslederen Haleh, om hun ville bede for hende. Haleh fornemmede, at hun var meget
interesseret i den kristne tro og spurgte hende, om hun ville angre og omvende sig til Jesus med det samme. “Det kan jeg ikke”, svarede hun. “Hvis jeg bliver kristen, vil jeg miste mit job, mit levebrød”. Så spurgte Haleh frimodigt: “Jeg vil meget gerne bede for dig. Men vil du ikke være sød at åbne døren? Jeg vil gerne give dig et kram”.

Forhørslederen sagde ja, og da døren blev lukket op, omfavnede Haleh hende. Det kram forløste noget inde i forhørslederen, og hun begyndte at dele flere ting med Haleh. “For et par måneder siden fik jeg Det Nye Testamente. Jeg læste det. Og jeg opdagede, at jeres Gud er sand og virkelig. Det er min ikke. Og lige her, da du omfavnede mig, følte jeg, hvor varm du er, selvom din celle er så kold. Det føltes som et tegn fra Gud”.

Haleh blev meget glad og fortalte hende, at hun skulle blive ved med at læse i Bibelen. “Gud ønsker at bruge dig – det er jeg sikker på”.

Haleh og hendes mand blev senere løsladt mod kaution og beder fortsat for dem, der forhørte dem, og
andre, de mødte i fængslet.

Der er mange mennesker i Iran som Halehs forhørsleder, der søger svar i den kristne tro. Hjertelig tak om du vil sikre, at flere nye testamenter kan blive indsmuglet i Iran. Det koster 40 kr. at sikre, at et eksemplar af Det Nye Testamente kan blive trykt og smuglet ind i Iran eller nabolande, hvor der også bor iranere.

Ved at læse i Det Nye Testamente, kan muslimer i Iran selv læse om Guds kærlighed i Jesus Kristus. Tak om du vil bede for dem og række en hjælpende hånd til lokale kristne, som kan give Det Nye Testamente til mennesker, der længes efter at opleve Guds kærlighed.

Support Iran: Smuggling New Testaments