Iraq

Emergency aid and development projects

Flygtningen Yusuf på fem år fra Irak: ”Ved du hvor min mor er? Jeg vil have min mor!”

Islamisk Stat angreb Yusufs forældre og brødre og bortførte hans søstre. I dag ved han ikke hvor de er. Nu får han nødhjælp og omsorg i Dansk Europamissions nødhjælpsprojekt i Irak. Læs hvordan mødet med en tidligere nabo fra Mosul, Jasmin, fik Yusuf til at åbne op og for første gang fortælle hvad Islamisk Stat gjorde mod hans familie.

By Samuel

Share article

Yusuf, en meget tynd dreng på fem år, stirrer med sine store, brune øjne på den unge kvinde som var ankommet til lejren et par timer forinden. Han sidder ubevægelig på det kolde, isdækkede gulv. Han har sandaler på uden sokker og et par forrevne bukser, der er for korte til årstidens ubarmhjertigt kolde temperaturer. Lille Yusuf er bleg, og hans ansigt er udtryksløst. Hans tænder klaprer, og han ryster på grund af kulden.

Forældreløse Yusuf var desperat efter kærlighed

Da kvinden Jasmin blidt berører hans skulder, bevæger han sig tøvende nærmere og lægger sit lille hoved ved hendes side. Husker han hende? Han virker desperat efter opmærksomhed, kærlighed og menneskelig kontakt. Han ser genert op på hende, men strækker så sine tynde arme ud, klar til et kram.

Yusuf talte ikke

Jasmin trækker ham ind til sig og lægger armene om det tavse barn. Hun ser rundt og spørger: ”Hvor er hans mor?” ”Yusuf er et af vores forældreløse børn”, svarer Miriam, en kvinde der har boet i lejren i flere måneder. ”Vi kender kun hans navn, for han har ikke sagt noget siden han kom hertil”. Chokeret og med tårer i øjnene stryger den nytilkomne flygtning den lille dreng over det mørke, krøllede hår. Hun vil ikke tro på eller acceptere at det hun lige har hørt, kan være sandt.

Han møder sin tidligere nabo

Mens hun lægger armene om denne lille, ensomme dreng, flyder tårerne ned over kinderne på hende. Hun hvisker ham i øret: ”Min lille skat… Kan du huske mig? Jeg hedder Jasmin, og jeg var din nabo i Mosul. Jeg tog til Dohuk før alle disse forfærdelige ting skete”.

Islamisk Stat angreb Yusufs mor og far

Pludselig ser Yusuf op og spørger: ”Ved du hvor min mor er? Er hun her sammen med dig? Jeg vil have min mor! Jeg så at nogle store mænd slog hende, og hun græd. Jeg ville løbe hen og hjælpe hende for far lå på gulvet og kunne ikke hjælpe hende, men de fangede mig og slog mig med en stor stav. Jeg var bange.

Billede til højre: Krigen har bragt stor ødelæggelse i Syrien

Der var ingen der lyttede, og ingen der trøstede mig når jeg græd. Hvorfor er mor taget væk, og hvorfor hjalp far hende ikke? Og hvorfor er der ikke nogen der har taget mig med tilbage efter at de bragte mig hertil? Jeg kan ikke lide at være her. Jeg vil være derhjemme med min familie. Jeg savner min mor og far! Hvor er mine søstre? Har du set dem?”

Islamisk Stat tog hans søster Marwa

Han kigger på Jasmin. Har hun et svar? ”Kan du huske hvad der skete, Yusuf? Fortæl mig hvem der kom hen til jeres hus”. Langsomt og tøvende begynder Yusuf at tale: ”Onde mænd med et sort flag og våben, for eksempel geværer og knive, råbte højt da de kom til vores hus. En af dem slæbte min søster Marwa væk.

Billede til højre: En pige har fået et tæppe

Hun skreg og prøvede hårdt på at stritte imod og forsvare sig selv, hun sparkede og slog, men den onde mand var stærkere end hende og trak hende væk. Min storesøster Nuur blev også taget af en anden råbende mand. Hun skreg og kæmpede imod, men der var ingen der hjalp hende, og jeg ved ikke hvor hun er nu, og hvorfor hun ikke kommer og tager mig med hjem.

Islamisk Stat holdt gevær mod Yusufs brødre

Mine brødre Mansuur og Habiib blev tvunget til at gå med mændene. Der var en der holdt et gevær op til deres hoveder, og en ond mand brændte Habiib med sin cigaret da han prøvede at løbe væk. Hvor er min mor? Jeg vil have min mor tilbage!” Pludselig begynder han at græde og holder op med at tale.

Jasmin holder ham stadig ind til sig og prøver at trøste ham, mens tårerne bliver ved med at løbe ned over hendes kinder. Det virker alt sammen så ubærligt. Hun sørger sammen med den uskyldige dreng over tabet af sine venner og naboer.

Mariam er også chokeret og har tårer i øjnene. Hun ser på det sørgelige optrin og ryster på hovedet. Hun har hørt så mange tragedier, men alligevel knuser det hendes hjerte.

Jasmin sidder med den stakkels dreng i armene i lang tid på det iskolde gulv. Hun mærker ikke kulden, for hendes hjerte brænder. Hun ved at Yusuf, lige som mange andre forældreløse børn og børn der har mistet den ene forælder, har brug for varmt vintertøj, tæpper, medicin og mad hver dag, men de har også desperat brug for kærlighed og omsorg og en masse forbøn så de må lære deres himmelske Far at kende og mærke omsorgen fra deres brødre og søstre.

Vi kan bede for Yusuf

Midt i den ondskab Islamisk Stat udøver, kan vi vende blikket til vor himmelske Far. I Jeremias’ Bog kapitel 29 vers 11 står der: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.”

Billede til højre: Der er aktivitet på et lager med nødhjælp

Vi kan bede for drengen Yusuf – om at han psykisk må blive helbredt for det traumatiske han har set, for hans familie og for nødhjælpsarbejderne der bringer nødhjælp og omsorg til mennesker på flugt i Irak. Tak for din hjælp.

  • Det koster ca. 680 kr. at sikre at en flygtningefamilie
    har mad, vand og medicin i en måned.

Support