Med taknemmelighed ser jeg tilbage på fejringen af Dansk Europamissions 50-års jubilæum. Ifølge et af vore repræsentantskabsmedlemmer var det det bedste årsmøde han havde været med til. Det var da også spændende at lytte til hvordan bibelsmugling foregår i dag, men i ”de gode gamle dage” under den kolde krig skulle man også være meget opfindsom for at undgå at biblerne blev opdaget når man førte dem ind bag Jerntæppet.
Desværre er tilstandene i flere af de gamle sovjetrepublikker nu lige så slemme hvad angår retten til at eje eller distribuere Bibelen som under Sovjetstyret – hvis ikke værre! Ligeledes risikerer kristne store bøder eller fængselsstraffe samt konfiskation af deres ejendele hvis de arrangerer eller deltager i religiøse aktiviteter.
Er druk sundere end bedemøder?
Direkte adspurgt har en lokal embedsmand i Kasakhstan sagt at det er helt fint at samles privat med sine venner for at drikke vodka eller se fodbold på tv sammen, men det er forbudt at samles privat for at bede sammen! Det er rene ord for pengene, og de viser hvor absurd det er at ville forbyde mennesker at dyrke deres tro sammen når det ikke medfører nogen som helst ulempe, ja, måske faktisk er med til at holde dem væk fra alkoholens skadevirkninger.
Midt i vor hovedrysten, forargelse og retfærdige harme over hvordan kristne forfølges, skal vi dog ikke glemme at vi faktisk kan gøre en forskel for de forfulgte. Da det blev verdenskendt at den sudanesiske kristne kvinde Meriam i midten af maj var blevet dømt til døden, angiveligt fordi hun havde forladt islam og var blevet kristen, samt idømt 100 piskeslag for at have giftet sig med en kristen mand, hvilket blev betragtet af sharia-domstolen som utugt, vakte det international opsigt og harme. Men der var også mange der gav sig til at bede for hende og/eller satte sig ned og skrev under på kampagner til støtte for Meriam eller sendte breve til den nærmeste sudanesiske ambassade for at kræve hende løsladt, og den slags gør indtryk. Her ved redaktionens slutning er der ikke kommet endelig besked, men fra sudanesiske myndighedspersoner er der kommet meldinger om at man forventer en snarlig løsladelse af Meriam. Hendes mand fik lov at besøge hende og de to børn som de to nu har, og det ville man næppe have tilladt hvis man havde til hensigt at fuldbyrde dommen på 100 piskeslag og dernæst døden ved hængning.
At hæve sin stemme for de forfulgte, at sørge for at de får en kompetent forsvarer i retssalen og at hjælpe dem når de er i materiel nød på grund af deres tro, det er for det første både muligt, og for det andet virker det. Derfor går vi i Dansk Europamission frimodigt de næste årtier i møde, også selv om det generelt ser ud til at der mange steder sænker sig et stadigt dybere mørke for religionsfriheden, pressefriheden og samvittighedsfriheden i de lande hvor vi arbejder. Men ”lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det”, står der i Johannesevangeliet. Derfor fortsætter Dansk Europamission med at gøre opmærksom på at kristne forfølges for deres tros skyld og med at hjælpe dem når vi kan – også når vi officielt ikke kan!
