Laos

Uncategorized

Fem kristne arresteret i Laos for at konvertere

By the editorial team

Share article

Embedsmænd fra Laos arresterede to kristne fra Thailand og tre fra Laos i Luang Namtha-provinsen d. 16. juni. De blev pågrebet i et privat hjem i Long-distriktet. Det fortæller Human Rights Watch for Lao Religious Freedom (HRWLRF).

De arresterede ligeledes en pastor i Luang Namtha og afskedigede to offentligt ansatte i Savannakhet for at have konverteret til kristendommen, rapporterer HRWLRF. De fem kristne der blev anholdt d. 16. i Luang Namtha, er blevet anklaget for at have “udbredt den kristne tro uden myndighedernes godkendelse.” “Det er meget ironisk, eftersom det er stærkt usandsynligt at embedsmænd i Laos nogensinde ville godkende at nogen prøvede at udbrede den kristne tro” udtaler en kilde, som ønsker at være anonym.

De thailandske brødre Jonasa og Phanthakorn Wiwatdamrong, samt to lokale indbyggere, den ene ved navn Chalar, den anden endnu uidentificeret, blev ført direkte til provinsfængslet i Luang Namtha. Den normale procedure er at man anbringer varetægtsfængslede i det lokale fængsel i 36 timer under den indledende efterforskning, hvorefter de overføres til provinsfængslet, ifølge HRWLRF.

I en anden sag er to medlemmer af sikkerhedsstyrken i landsbyen Alowmai, ved navn Khamsorn og Tonglai, d. 14. juni blevet løsladt efter at være blevet anholdt for at have konverteret til kristendommen.

Source: Compass Direct News