Ifølge Jo Chung-Hees vidnesbyrd, et tidligere medlem af Nordkoreas kommunistparti som er blevet kristen, har landet seks arbejdslejre hvor religiøse ledere (de fleste kristne) og politiske dissidenter bliver holdt fangne. I 2008 var antallet af indsatte 900.000, men mange er siden døde af sult.
De kristne indsatte udgør ca. 20 % af dem der har været tilbageholdt i mere end et årti. Mange af de indsatte har intet håb om at komme levende ud, da Nordkoreas ideologi regner en kriminel for skyldig “i mindst tre generationer.”
Ifølge Jos oplysninger driver regimet seks arbejdslejre, hvoraf lejr nr. 14, kendt som “distrikt med fuld kontrol”, er den værste. Det betyder at dens 50.000 fanger kommer til at arbejde der indtil de dør.
Lejr nr. 25 drives af Nordkoreas hemmelige politi, og her menes det at småforbrydere, religiøse ledere, påståede vestlige spioner og deres familier bliver holdt fangne.
Kun få er nogensinde kommet ud af disse lejre i live. Selv om gennemsnitsdommen er på 15 år, er den forventede levetid fra indsættelsen kun syv år på dette sted hvor tortur og hårdt fysisk arbejde er dagens orden. Op til tre generationer af hele familier har oplevet at være tilbageholdt med arbejde i sværindustrien og kulminedriften.
Efter Koreakrigen (1950-53) beordrede Kim Il-sung, Nordkoreas første præsident og “landsfader” skabelsen af arbejdslejre for sydkoreanske krigsfanger med henblik på at de kunne holdes under kontrol og blive udnyttet.
Inden for fem år efter begyndte politiske dissidenter og folk der protesterede mod regimet at fylde lejrene, især præster og religiøst troende, frem for alt kristne, for deres opposition til regimet.
Ifølge oplysninger der blev offentliggjort i 2008, var der omkring 900.000 mennesker i sådanne lejre.
Det nuværende lavere antal fanger skyldes den høje dødelighed der var resultatet af hungersnøden og den humanitære krise i 2009, som det kommunistiske regime totalt ignorerede.
Kilde: Asianews
