Pakistan

Uncategorized

Sobia har fået hjælp

Forældreløse piger i Pakistan er blevet velsignet med hjælp fra Dansk Europamissions givere

By Henrik Due Jensen

Share article

Sobia levede et liv sammen med sin familie indtil den dag, det hele brød sammen. Familien var i gæld til en jordbesidder, der styrede deres liv, fordi de havde optaget et lån hos ham. Det var vanskeligt for familien at betale ham tilbage, og derfor opstod der problemer, som jordbesidderen udnyttede. Han ville have familiens datter som en slags “slave”. Sobias far døde i kampen mod jordbesidderen. Det gik også ud over Sobias mor og bror. Den eneste, Sobia har tilbage, er søsteren Saba. De bor nu begge på “Father’s Care Orphanage” i Lahore, som Dansk Europamission har sikret hjælp i august 2010.

De 60 piger, der på hver sin måde er ramt af livets uretfærdighed, har igen fået hjælp fra Dansk Europamission. De er alle dybt taknemmelige for de basale fornødenheder så som tøj, mad, senge, sengelinned, de modtog den 18. august. Børnehjemmet er desuden blevet udrustet med køkkengrej, et køleskab og to ovne. Desuden har vi bidraget med penge til elektricitet, vand og gas samt en vagt, der kan være med til at beskytte pigerne mod uvedkommende.

Det er alt sammen med til at understrege, at pigerne er værdifulde i Guds øjne, og at et nyt liv for pigerne er begyndt.

“Vores lærer holder dagligt andagt, og hver morgen og aften beder vi for Dansk Europamission og for dem, der sender os deres kærlighed og husker os i en travl verden”, siger Sobia.

Pakistan har mange problemer lige nu både med oversvømmelserne og med Taliban, der forsøger at få mere og mere indflydelse over den forarmede befolkning. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi når ud til de mest sårbare i landet – kvinderne og det kristne mindretal.

En glad pige med nyt tøj. I Pakistan er det særlig betydningsfuldt for en kvinde at klæde sig ærbart: