Flere situationer fra en nylig rejse til Asien sammen med næstformand i Dansk Europamission, Hans-Henrik Johansen, var som taget ud af spionfortælling. Vi mødtes med vores kontakter vedr. Nordkorea, som boede på forskellige hoteller, så sammenhængen mellem dem ikke var åbenlys. Og den mest erfarne af vores kontakter, som har hjulpet nordkoreanske kristne i mere end 30 år, forvissede sig om, at vi ikke blev overvåget, inden han svarede på mine spørgsmål.
Hvordan mødes de nordkoreanske kristne?
– Typisk mødes de en lille gruppe, ikke på et fast tidspunkt og sted, så myndighederne ikke kan afdække et mønster i mødeaktiviteten. Nogle gange spiser de sammen. Antallet er så mange, that can meet in a room. No one gets suspicious when they meet with a natural and legitimate reason.
Hvordan oplever de nordkoreanske kristne, at Gud er dem nær og giver dem kraft under den ekstreme undertrykkelse?
– Selvom der er mange klinikker, mangler de medicin, så syge kan ofte kun blive diagnosticeret, men ikke altid behandles. Der er eksempler på, at fattige syge overlades til sig selv og dør.
Kristne kommer derfor sammen og beder om helbredelse, også for uhelbredelige sygdomme som kræft. Vi hører om tusindis af mirakler. I et provinshospital har vi en kristen læge, som lovligt kan besøge mennesker i deres hjem. Vi fortsætter med at sende medicin, så lægen kan bruge den til naturlig helbredelse. Ikke-kristne beder kristne om hjælp og bliver berørt over den kærlighed, de kristne viser dem, helt gratis. De kristne vidner ikke første gang, with non-Christians, but when they have a deep and trusting relationship where they know, that non-Christians will not reveal them, they can share their faith. Christians must rely entirely on God's leading and encouragement to, When to testify.
Læs også: Takkebrev fra undergrundskirken i Nordkorea
Hvor mange kristne er der i Nordkorea?
– Der er anslået 300.000 i alt, og heraf sidder 50.000–60.000 i fangelejre. Omkring 50.000 kristne er af myndighederne blevet forflyttet fra by til land som led i straffen for at være kristen.
Hvor stor en procentdel af de kristne er hhv. fattige og tilhører den øvre middelklasse?
– Min vurdering er, at 10% tilhører den øvre middelklasse, bor i Pyongyang og er hemmeligt kristne. De øvrige bor i resten af landet og har brug for hjælp udefra. Kristne i en øde provins græd, da vi sendte ris til dem. De blev dybt berørt og råbte: Gud hjalp os.
Er det muligt, at nordkoreanske kristne kan være glade, når de lever under denne forfølgelse?
En kontakt sagde til mig: I skal ikke have medynk med os – den levende Gud sørger for os. Flere nordkoreanske kristne siger dette, og deres udsagn stemmer overens, til trods for at Nordkorea på mange måder er som helvede på jord.
Er der lommer med økonomisk fremgang?
– Man kan se supermarkeder i Pyongyang med meget dyre varer, hvor almindelige mennesker ikke kan handle.
Har alle familier en jordlod?
– Den offentlige fødevareforsyning er brudt sammen, og alle familier har derfor fået en jordlod, hvor de må dyrke grøntsager. Familierne mangler dog ofte såsæd og gødning, ligesom jorden kan være udtørret. De mangler også vand. På grund af vandmangel vil mange dø næste år, hvis det ikke regner. Derfor må vi bede om regn. Denne analyse af tørken er krydstjekket med flere kilder.
Fravælger nogle deres kristne tro under tortur i fængslet?
– Dem, der holder fast, er dem, der har holdt ud. Kristne, der opdages, sendes straks i politisk fangelejr. Til Guds ære gennemgår de tortur og martyrdød. Det er kun meget få, der frasiger sig deres kristne tro under tortur.
Hvordan kan de kristne stå fast i troen under tortur?
– Jeg har tusindvis af breve fra ledere i undergrundskirken. I et brev spurgte jeg: Hvis kristne arresteres og udsættes for forfærdelig tortur – hvordan kan de så overleve? Kirkelederen svarede mig: Vi ved, hvad vi udsættes for. Derfor forbereder de troende sig for det første meget praktisk på tortur. For example hænges kristne typisk med fødderne spændt fast til loftet, så blodet løber ned i kroppen. Nogle kristne sættes i små bure, hvor man sidder helt sammenbøjet. Nogle sidder på nåle, hvor de bliver stukket. Personer i menighederne, der selv kender smerten, prøver at hjælpe, undervise og forberede andre så godt som muligt på den tortur, de vil møde i fængslet.
Kristne, der har siddet i fængsel, siger for det andet, at de andre skal bede for det øjeblik, de tortureres. Der er vidnesbyrd om, at nogle kristne ikke mærker smerte under tortur. Det er som om deres ånd og krop er adskilt under torturen. Der er 7-8 torturmetoder, myndighederne typisk anvender mod kristne.
For det tredje lærer kristne Bibelen udenad, så de altid kan mindes versene. Jeg har mødt tre ledere i undergrundskirken, som kunne store dele af Bibelen udenad, slutter vorIt kontakt.
Hjertelig tak til alle der beder for de forfulgte nordkoreanske kristne.
