Billedet ovenfor: Sang Hun Kim er historiker og dokumenterer tortur i nordkoreanske fængsler.
Jeg har stillet en af Dansk Europamissions kontakter i Sydkorea, Sang Hun Kim, som siden 1994 har hjulpet nordkoreanske flygtninge og dokumenteret tortur i Nordkoreas fængsler, en række spørgsmål om undergrundskirken i Nordkorea.
Hvordan er forholdene for de forfulgte kristne i Nordkorea?
Vi har ikke så meget information om situationen for de forfulgte kristne i Nordkorea, udover at de kristne i årtier nådesløst er blevet bekæmpet. Det gælder for det første de kristne, som var i landet før kommunisterne overtog magten (hovedsageligt efterkommere af vækkelsen i Pyongyang i 1907, red.) og for det andet, siden 1990’erne, en ny generation af undergrundskristne som har bredt sig i Nordkorea, takket været sydkoreanske missionærers arbejde under jorden blandt illegale nordkoreanske flygtninge i Kina. For begge gruppers vedkommende er der meget lidt information om deres opholdssted og sikkerhed, når de først er blevet arresteret.
Billedet: Et vidne fortæller, at kristne bliver brændt levende i koncentrationslejrene.
Det menes, at nordkoreanske kristne enten bliver henrettet med det samme de opdages, eller tilbageholdes i hemmelige koncentrationslejre. Det at eje en bibel opfattes som en af de alvorligste politiske forbrydelser, og for nylig blev nordkoreanere henrettet for at smugle bibler ind i Nordkorea.
Hvordan er de i stand til at holde fast ved troen i and sådant totalitært diktatur?
Vi tror, at nogle fra den oprindelige gruppe af kristne har overlevet forfølgelsen og har holdt fast ved deres tro, selvom de ofte har været tvunget til at holde den hemmelig.
Billedet: Kristne tortureres bl.a. ved at deres negle og tænder trækkes ud uden bedøvelse.
Jeg har hørt om et eksempel, hvor en ældre kvinde blev pryglet offentligt for at have udbredt det, som styret kaldte overtro, men afstraffelsen stoppede, da hun bad Gud om hjælp. Kristendommens historie viser os, at de kristne overlevede som undergrundskristne i adskillige århundreder efter Kristi død. De nordkoreanske kristnes overlevelse kan tilskrives den samme åndelige kraft, som holdt de første kristne i live.
De nordkoreanske kristnes overlevelse kan tilskrives den samme åndelige kraft, som holdt de første kristne i live – Sang Hun Kim
Hvordan er sundhedssituationen i landet?
Der er ikke mange tilgængelige statistikker, men de stumper af information, der når os, fortæller os, at tuberkulose og underernæring truer befolkningen i alvorlig grad. Deres højde og vægt, især når det gælder nyfødte og børn, er væsentligt under, hvad vi ser i Sydkorea, slutter Sang Hun Kim.
Hjertelig tak til alle, der beder for de forfulgte nordkoreanske kristne.
Support North Korea: Medicine and food for Christians and others in need
Sang Hun Kim i Folketinget
Sang Hun Kim er kristen aktivist og er involveret i Dansk Europamissions projekter for at hjælpe nordkoreanske flygtninge. Han besøgte Danmark i 2010, hvor han talte til møder, ligesom han sammen med medarbejdere i Dansk Europamission fik foretræde for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget og opfordrede politikerne til at hjælpe samvittighedsfanger i Nordkorea.
Størstedelen af hans 40-årige karriere har udspillet sig i internationale institutioner, de sidste tyve år i tjeneste som embedsmand i FN. Siden 1994 har den ældre, men utrættelige herre hjulpet nordkoreanske flygtninge og politiske fanger og har adskillige gange rejst til Kina med stor fare for sin personlige sikkerhed, da Kina slår hårdt ned på sydkoreanere som hjælper nordkoreanske flygtninge.