Iran

Bible smuggling and translation

Gud smeltede iranske Majeeds bitterhed bort

By Samuel

Share article

En af de mange iranere, der har oplevet friheden og det nye liv i Jesus, er Majeed. Gennem hele hans barndom havde Majeeds forældre et ustabilt forhold, og hans barndomshjem var præget af skænderier og ufred.

Da han var 14 år gammel, blev hans forældre skilt, og Majeed udviklede sig til en deprimeret, bitter ung mand. Han havde så mange spørgsmål, han gerne ville have svar på fra Gud: hvorfor havde Gud tilladt, at hans familie gik i stykker? Hvorfor var nogle familier lykkelige, når hans egen var så ulykkelig? Han kæmpede med sine bitre følelser.

Så en dag var Majeed udsat for en ulykke og kom på hospitalet. Mens han var indlagt, kom en af hans tanter og besøgte ham. Til hans overraskelse rakte hun ham en bog. ”Du har masser af tid til at læse, mens du ligger her”, sagde hun, ”så læs den her”. Hun begyndte at fortælle mere, og det gik op for Majeed, at hans tante var kristen, og at den bog, hun havde givet ham, var Bibelen.

Da hun var gået, åbnede han modstræbende Bibelen og begyndte at læse i den. Der var noget ved det, han læste, der bevægede ham og gjorde ham nysgerrig.

Så da han blev udskrevet fra hospitalet, tog han med til den huskirke, der mødtes i hans tantes hjem. Han troede ikke på evangeliet lige med det samme, men han kom tilbage hver uge i et år.

Bitterheden og vreden i hans hjerte forsvandt lidt efter lidt, da han oplevede den kærlighed, der var i menigheden, og hvordan de tog sig af hinanden. Nu var Majeed endelig klar til, at Gud fjernede hans bitterhed og vrede.

Fra det øjeblik han begyndte at bede, følte han, hvordan Gud satte noget i gang dybt i hans hjerte. Hans bitterhed smeltede bort, og Majeed fandt en glæde i at følge Jesus. I dag, mange år senere, tjener Majeed og hans kone Gud sammen.

Du kan sikre, at endnu flere mennesker i Iran kan høre evangeliet, så de kan komme til tro på Jesus, få tilgivelse for al synd og opleve Guds kærlighed. Det koster 40 kr. at give et eksemplar af Det Nye Testamente til en iraner. Tak om du vil række en hjælpende hånd til søgende mennesker i Iran i denne tid.

Support Iran: Smuggling New Testaments