Jeg hedder Samina, og jeg er enlig mor til syv børn. Min mand forlod mig, da alle børnene var små. Det var et hårdt slag og knuste næsten mit hjerte. Jeg var hjemmegående husmor, og han sørgede for indkomsten, så da han forlod os stod vi uden levebrød. Det var helt forfærdeligt og et voldsomt chok for mig.
De to yngste børn var kun babyer på 1 og 2 år og leve skulle vi jo!
Jeg prøvede at arbejde så meget jeg kunne for at tjene penge ved køb og salg af ting, og så lade de ældste passe de yngste børn, når de ikke var i skole. Men det var svært, og jeg følte, at jeg svigtede mine børn og ikke kunne give dem det, de havde brug for, eller det de ønskede. Så jeg kæmpede meget med min samvittighed og med mine følelser, og jeg græd tit. Men på trods af vanskelighederne formåede jeg at klæde mine børn pænt på, og hjælpe så meget jeg kunne med deres lektier og opdragelse. Jeg var altid træt, og jeg havde aldrig en hel dag, hvor jeg kunne slappe af. Så jeg sukkede og bad til Gud om at hjælpe mig.
Læs også: Gennem poser med håb kan kirken nå ud til flere
Da var det at jeg pludselig en dag kom i kontakt med en kristen dame, som kommer i en kirke, som ligger i en naboby. Vi havde fælleskab en gang imellem, og hun fortalte mig, hvordan Gud havde hjulpet hende i en meget svær situation. Hun fortalte mig om Jesus, og hun bad for mig og min familie. Jeg fornemmede, at hun kendte Gud. Så jeg spurgte hende mere om Gud og hendes tro, og hun svarede på mine spørgsmål, og spurgte mig om jeg havde lyst at komme med i hendes kirke sammen med hende. Det ville jeg gerne.
Kirken og Poser med håb!
Mødet i kirken gjorde et stort indtryk på mig, og efter mødet sagde kirkens leder, at han havde hørt at jeg havde det svært og at kirken gerne ville hjælpe mig med nogle store poser med mad og andre nødvendigheder i noget tid. Det lød næsten for godt til at være sandt, og jeg troede ikke rigtig på, at de ville hjælpe mig. Hvorfor skulle de dog det?
Men det gjorde de, og jeg blev utrolig glad og taknemmelig overfor dem. De sagde at det var Gud, som havde set mig, og Gud som jeg skulle takke.
Jeg fortsatte med at komme i kirken og en dag skete der pludselig en glædelig begivenhed i mit og børnenes liv. Vi accepterede Jesus i vores hjerter, og det fyldte os med glæde.
Siden har jeg oplevet Guds nærvær, når jeg beder, og Gud har også svaret på mange af de bønner, jeg har bedt. Noget som kun han kunne gøre. En af mine bønner var at få en god og dejlig bolig vi kunne bo i, for vi, jeg med 7 børn, boede i en meget lille lejlighed, som havde været kollegieværelse på kun 20 km2.
Gud svarede på min bøn og nu bor vi i et hus med fire værelser og en have, og endda til samme pris.
I projektet Poser med håb, der støttes af Dansk Europamissions givere, deler kristne i et land i Centralasien mad ud til forældreløse og de absolut fattigste familier, der typisk befinder sig i en vanskelig økonomisk situation på baggrund af faderens død, skilsmisse eller alkoholmisbrug i hjemmet. Gennem projektet kommer kristne i kontakt med mange mennesker, som de måske ellers aldrig ville have mødt, og får mulighed for ikke blot at fortælle om Guds kærlighed, men også vise den.
