Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Vær meget forsigtig på internettet i Iran

Iransk politi slår til mod kristne der bruger internettet til at dele deres tro eller reklamere for aktiviteter

Vær meget forsigtig på internettet i Iran

Dansk Europamissions samarbejdspartner fortæller, at Irans Cyberpoliti siden oprettelsen i 2011 har gjort deres indflydelse gældende, og ikke kun over for almindelige internetkriminelle der beskæftiger sig med hacking, svindel eller identitetstyveri. For da Cyberpolitiet, kendt som FTA, blev oprettet, gjorde politiinspektør Ahmadi Moghaddam det klart at der var et bredere sigte med enheden – nemlig at de skulle bekæmpe ‘antirevolutionære’ eller ‘systemkritiske’ grupper.

Dette gør mange mennesker usikre ved at bruge nettet – så meget at det forlyder fra the Human Rights Group at Iran arresterede flere journalister og bloggere end noget andet land i 2011. Kristne der vil dele deres tro på nettet eller gøre reklame for deres aktiviteter er også blevet et mål for Cyberpolitiet. I sidste måned udførte politiet en razzia i den kristne blogger Ali Reza Ebrahamis hjem i Gorgon.

Den værste sag om Cyberpolitiet til dato er sagen om Sattar Beheshti, en 35-årig fabriksarbejder der godt kunne lide at blogge. Til tider var han kritisk over for styret. Beheshti blev arresteret af Cyberpolitiet den 4. november 2012. Et par dage senere var han død. Det har forårsaget et ramaskrig i parlamentet og andre steder, ikke mindst fordi Beheshti var fuldstændig ukendt, en helt almindelig mand, der tilfældigvis havde en blog. Indtil videre er syv personer blevet arresteret, og præsident Ahmadinejad har fyret lederen af Cyberpolitiet.

Ifølge Dansk Europamissions samarbejdspartner er der et tydeligt budskab der står tilbage: Iranerne må være meget forsigtige når de bruger internettet. Og risikoen for at blive arresteret gør folk meget stressede.

Mere end anslået 65 procent af befolkningen er under 30 år, og disse har ikke været en del af revolutionen. Den unge generation er i særlig grad desillusioneret over styret, men også åbne over for de gode nyheder om Jesus Kristus. For at møde denne tørst efter Guds livgivende Ord støtter Dansk Europamission trykning og distribution af nye testamenter til det iranske folk.