Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Umeda skar i sig selv i fængslet – indtil Guds kærlighed forvandlede hende

Umeda skar i sig selv i fængslet – indtil Guds kærlighed forvandlede hende

Af hensyn til medarbejdernes sikkerhed kan vi desværre ikke nævne landets navn i denne artikel, men myndighederne har opdaget, at kristne kan gøre en positiv forskel over for nogle af samfundets allermest udsatte. Diskret får de kristne derfor mulighed for at komme ind i både kvinde-, mande- og ungdomsfængsler. Her får de lov til at holde kurser i emner som tilgivelse, hvordan man styrer sin vrede, selvkontrol, selvværd og konfliktløsning. 

”Hvorfor tror du ikke, at jeg kan åbne de døre? 

Døren til fængslerne syntes ellers helt lukket. Men til et bedemøde nytårsaften 2017 fik lederen af projektet, som vi af sikkerhedshensyn her kalder Banu, en tanke, som hun tror er fra Gud: ”Hvorfor tror du ikke, at jeg kan åbne de døre?” 

Ikke lang tid derefter kunne hun og andre kristne kvinder besøge det første kvindefængsel og begynde at undervise. Efter undervisningen drikker projektmedarbejderne te med de indsatte og bygger relationer. Det er gennem disse samtaler, at de fra tid til anden får mulighed for at fortælle, hvad Jesus har gjort for dem. De kristne må nemlig ikke forkynde, men de må gerne fortælle personlige vidnesbyrd, som nogle gange leder til spørgsmål og baner vej for en samtale om tro.  

Banu fortæller:  Den dag vi ankom til fængslet, havde jeg forberedt et emne om manipulation til vores seminar. Teamet og jeg havde bedt før vi tog ud til fængslet, og vi ankom i godt humør. Lige da vi var kommet inden for, modtog vi en besked fra fængslets direktør, som ville se os.  

Hjælp til selvskadende kvinder 

Hun fortsætter: – Fængselsdirektøren sagde, at vi den dag skulle arbejde med en gruppe ikke helt almindelige fanger, nemlig kvinder, som skader sig selvProblemet var stort fængslet, og fængselsdirektøren bad om vores hjælp. Da vi kom ind i salen, hvor kvinderne var samlet, blev vi grebet af rædsel! Der var kvinder med ar og store sår i deres ansigter, på halsen og på hænderne. Det var skræmmende og meget smertefuldt at se på. Vi var rystede, og bad om, at Gud ville give os fred og hjælpe os.


Da vi kom ind i salen, hvor kvinderne var samlet, blev vi grebet af rædsel!


Jeg husker især en ung kvindesom var skåret overalt. Hun kiggede på migsom om hun på hvilket som helst tidspunkt ville angribe os. Hun var meget nervøsrastløs og så meget uvenlig ud. Mens de andre i teamet arrangerede en leg for at bløde stemningen lidt op, begyndte jeg at bede for denne unge kvinde og de andre i salen 

Jeg talte om manipulation og om, hvordan en person nogle gange kan skade sig selv for at få sin egen vilje og tiltrække andres opmærksomhed. Manipulation fører aldrig til noget godt og giver ingen glæde i livet, sagde jeg. For at vinde skal man tage ansvar og stå ansigt til ansigt med livets udfordringer. 

Vi havde endnu et seminar for selvskadende kvinder ugen eftermen da var kvinderne mere rolige og stillede mange spørgsmål. Vi diskuterede deres adfærd og om, hvordan der er en vej ud af manipulatorrollen. Den unge kvinde, som havde set på mig i vredehedder UmedaHun sad og lyttede opmærksomt, og jeg følte, at hun havde fået tillid til osDa vi som altid sluttede af med ordene “I er alle unikke og værdifulde, og Gud elsker jer,” spurgte hun spontant: Og mig?” Jeg svarede: Ja, alle uden undtagelse. Også dig, du kære!” 

Den følgende uge skulle vi holde seminar indslusningsafdelingen for nyankomne fanger, og efter to uger blev vi bedt om at komme til den fængselsafdeling, hvor man samler almindelige fanger i større forsamlinger til vores seminarer. Da vi nærmede os den store salkom en ung kvinde løbede for at møde os. Jeg genkendte ikke Umeda med det sammeda hun smilende omfavnede mig og sagde: “Søster, søster!  

Umeda fortalte dernæst Banu dette vidnesbyrdGud virkede simpelthen så stærkt i mig til seminarerneog jeg er holdt helt op med at skære i mig selv. Jeg begyndte at bede meget til Gud og begyndte at snakke med Jesus, som jeg ofte følte var i min fængselscelle og nogle gange endda sad ved min seng! Så blev jeg overført til den almindelige afdeling, og jeg har fået besked på, at jeg måske snart bliver prøveløsladtMin glæde var storda min mor og min datter kom på besøg.  


Jeg begyndte at snakke med Jesus, som jeg ofte følte var i min fængselscelle og nogle gange endda sad ved min seng! – Umeda


Hun fortsatte: Jeg bad dem om at tilgive mig, fordi jeg forstod, at jeg altid havde manipuleret dem og deres følelser for at nå mine egne mål og behov. Jeg skammede mig over det og havde beslutteat elske dem helt anderledes og ærligt. Jeg er overbevist om, at dette ikke var sket, hvis jeg ikke havde taget imod Jesus og Guhavde forvandlet migJeg er meget taknemmelig over for Gud og mine dejlige kristne søstre, som tjener i fængslet. Jeg har fortalt mange af de andre fanger om demirakel, der er sket med mig, og jeg ønsker at give Gud ære.” 

Midt i flere opmuntrende frugter af arbejdet må Banu og hendes team være varsomme og i deres dagligdag tage en række forholdsregler for at undgå forfølgelse. Hjertelig tak til alle, der står sammen med dem, så nogle af de allermest udsatte kan opleve Guds forvandlende kærlighed.   

Støt Centralasien: Kurser og sjælesorg for indsatte nu