Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Tyrkiet giver mindre end halvdelen af beslaglagt klosterjord tilbage

Tyrkiet giver mindre end halvdelen af beslaglagt klosterjord tilbage

Billede: Hagia Sofia i Istanbul var oprindeligt en kristen kirke, og den nuværende bygning går tilbage til 500-tallet. Ved osmannernes erobring af Byzans i 1453 blev Hagia Sofia til en moske. Efter oprettelsen af den sekulære tyrkiske stat blev kirken i 1934 til et museum, som man i dag kan besøge i Istanbul.

Ligesom Hagia Sofia er klostret Mor Gabriel et symbol på den kristne tros tidlige udbredelse i det område, hvor Tyrkiet i dag ligger.

Det tyrkiske ministerium for EU-anliggender bød den 2. marts en afgørelse velkommen som resulterede i at jord der var blevet beslaglagt af regeringen, blev givet tilbage til verdens ældste syrisk-ortodokse kloster, Mor Gabriel

Den jord der blev givet tilbage, udgør 244.000 m2, og er dermed under halvdelen af den jord som domstolene tildelte finansministeriet og ministeriet for skovbrug i 2012.

Klosteret, som ligger i den sydøstlige provins Mardin, blev bygget i år 397, og anses for et helligt sted for armenske syrere. Klosterets ledelse appellerede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2012, hvilket tiltrak international opmærksomhed og gjorde jordens fremtidige skæbne til et emne der blev taget op i forbindelse med Tyrkiets ansøgning om medlemsskab af EU. Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan erklærede i september sidste år at regeringen ville give jorden tilbage til dens historiske ejer som del af regeringens ”demokratiseringspakke”.

Isa Dogdu, viceformand for Mor Gabriels Religiøse Fond, fortalte til World Watch Monitor at klosterledelsen først vil lade sagen hvile når al jorden er givet tilbage, for trods premierministerens løfter om at regeringen vil returnere al jorden, mener han at det vil være en stadig kamp at få overtalt regeringen til rent faktisk at gøre det. ”Vi er glade for at have fået jorden tilbage, men vi vil være endnu gladere når vi har fået resten af den ejendom tilbage der tilhører klosteret”, sagde Dogdu. ”Det der er blevet givet tilbage, er mindre end halvdelen af jorden. De andre jordlodder der lige nu tilhører ministeriet for skovbrug, mangler stadig en afgørelse”.