Iran

Bibelsmugling og -oversættelse

Tusinder af Nye Testamenter uddelt ingen afvist

I dagene op til det persiske nytår og påske har en iransk kirke i området uddelt over 4000 Nye Testamenter. Andre kirker tog også del

Af Redaktionen

Del artikel

I dagene op til det persiske nytår og påske har en iransk kirke i området uddelt over 4000 Nye Testamenter. Andre kirker tog også del i uddeling af Skriften. På trods af regeringens yderst fjendtlige holdning over for de kristne er der ikke forlydender om et eneste tilfælde, hvor folk har afvist at modtage Det Nye Testamente. Det beviser blot endnu en gang den dybe kærlighed det iranske folk har til Jesu Kristi evangelium. Eftersom en hel familie oftest vil deles om et eksemplar af evangeliet, kan vi regne med at disse 4000 Nye Testamenter, som alle har et klart budskab om frelse, vil blive læst af mindst 10.000 mennesker.

Kirkerne har også været fyldt. Mellem 250 og 300 mennesker samledes for at høre evangeliet i en af byerne i området. Nytilkomne trådte frem for at give deres liv til Kristus. På trods af den nuværende hårde linje i Iran er dette fortsat en tid med høst.

Dansk Europamission sponsorede i 2011 trykning og distribution af 3397 iranske Ny Testamenter.

Bed for:

  • At Det Nye Testamente må bringe tusinder til tro
  • Opfølgning for dem der for nyligt har omvendt sig til Kristus
  • At der må blive trykt flere Nye Testamenter

Læs mere om Dansk Europamissions  arbejde i Iran her…