Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Tanja* blev fanget – og så klippede de håret af hende

Tanja* blev fanget – og så klippede de håret af hende

Det er en onsdag eftermiddag et sted i Centralasien. Hendes øjne stråler. Pandehåret er langt. Hun bærer ikke slør. Tanja er en ung pige på omkring 18 år. Hun taler godt engelsk. For et stykke tid siden gav hun sit liv til Jesus Kristus. Af sikkerhedshensyn kan vi ikke vise et billede af Tanja. Billedet viser en kvinde fra Centralasien.

CA måltidDet er næsten uhørt at en pige som Tanja skifter religion. For i dette land er flertallet muslimer, og prisen for hendes nye tro er forfølgelse. Alligevel smiler hun, og jeg fornemmer en oprigtig glæde.

Billede til højre: Kvinderne på tilflugtsstedet er i gang med at spise, men vi kan ikke vise dem på siden.

Forud for dette møde har Tanja gået meget igennem. Hun er flere gange flygtet fra sit hjem fordi hendes familie forfølger hende. Moderen har ihærdigt forsøgt at få Tanja til at blive muslim igen. Hun ønskede at jeg skulle fornægte Kristus og blive muslim, fortæller Tanja.

Tanja bor i dag på et af de tilflugtssteder som kristne i dette område har oprettet for at hjælpe piger og kvinder der er særligt udsatte. De er ofte på flugt fra voldelige mænd. De ses ned på, og deres selvværd er helt i bund inden de får hjælp. Men centeret som jeg besøger, er et sted hvor kvinder opbygges. De kan lære at lave mad, sy og lave smykker. Disse tiltag hjælper kvinderne til at blive selvstændige og en dag stå på egne ben. Det er deres livs chance for at komme ud af udnyttelse og fornedrelse.

Tanja har flere gange forsøgt at vende tilbage til sin mor. Men det ender galt fordi hun ingen forståelse har for Tanjas nye tro. Hendes mor ændrede sig da Tanja blev kristen. Engang blev Tanja fanget af familien, og derefter klippede de hendes hår af.

Jeg måtte tage et tørklæde på. Kan du forestille dig, hvordan det er uden hår? De misbrugte mig fysisk. Men jeg besluttede at give min mor en chance. I 4 måneder skete der ingen forandring. Så vidste jeg hvor jeg kunne få hjælp, fortæller Tanja.  

Derefter tog Tanja alle sine personlige dokumenter og forlod hjemmet mens hendes mor var på arbejde. I dag får hun hjælp igennem det arbejde som Dansk Europamission støtter i området. Hun har fået psykologhjælp, og en advokat har været med i sagen. Det er vigtigt i hendes tilfælde, fordi det er det eneste som familien og andre modstandere har respekt for. Det betragtes som skamfuldt hvis en muslimsk pige forlader sit hjem. Der er faktisk nogle i dette samfund der mener at det er bedre at være prostitueret end at være kristen. Hendes fætre har forsøgt at kidnappe hende fra det sted vi lige nu opholder os på.

Jeg kender ikke min far. Han forlod os da jeg var 6 år. Jeg forsøgte at få et godt forhold til min mor. Men historien gentog sig. Hun ringede efter mullahen. Jeg er løbet væk fra mit hjem 6 gange. Nu tør min familie ikke at gøre noget imod mig, fortæller Tanja.

I næsten et år var jeg spærret inde derhjemme. Jeg kunne ikke læse i Bibelen. Jeg begik en fejl ved at vende tilbage. Men det var ikke det rigtige tidspunkt at komme tilbage på, fortæller Tanja.

Hendes mor havde lokket hende ved at sige at hun var syg, og at hun ville dø hvis Tanja forlod hende. Hun følte sig manipuleret. Politiet havde sagt at hun var en dårlig datter, og at hendes mor havde ret til slå hende, og at hun var født til at være muslim.

Min familie ønsker at dræbe mig. På et tidspunk var der 15 familiemedlemmer omkring hende. De sagde alle dårlige ting. Din mor vil dø. De slog hende i ansigtet. Min mor slog mig med en sko eller andet hun havde i hånden. Hun var ikke altid sådan, det var først da jeg blev kristen, fortæller Tanja.

Men igennem alt dette har Gud lært hende om ydmyghed for Ham. Hun mener selv at hun er blevet forandret, og at det har gjort hende i stand til at føle med andre i lignende situationer.

Der var mange der bad for mig da jeg var hos min mor. Selv i udlandet.

Mange gav mig ordene fra Romerbrevet 8,38-39, fortæller Tanja.

Tanja laver i dag smykker. Hun bor stadig på et tilflugtssted. Desuden studerer hun økonomi. Og så har hun et glimt i øjet.

* Navnet er opdigtet af sikkerhedsmæssige årsager.