Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Opmuntr Farkhad fra Kirgisistan med et brev

Da Farkhad første gang mødte kristendommen, var han en ung mand, der gik på en muslimsk skole. Nogle af hans kirgisiske venner inviterede ham med til et bibelstudie, og han var i chok.

Han fortæller: ”Hvordan kunne de dog være kirgisere og kristne? De skulle jo være muslimer. Så jeg besluttede at deltage i gruppen for at optrævle den og få de frafaldne tilbage til Islam. Mens jeg var i gruppen, læste vi i Bibelen. Mens de troede, jeg også gjorde det, sad jeg i stedet og iagttog dem. Men når de bad, så var der noget helt særligt over det. Det rørte mig helt ind i hjertet, og jeg blev nysgerrig. Der var noget her. Under møderne fortalte de mere og mere om, hvad troen drejede sig om, og en dag blev jeg kristen. Jeg vidste, det var sandt.”

Hjemme hos Farkhads familie var der ikke forståelse for hans konvertering.
”Jeg fortalte min bror, at jeg var blevet kristen, og jeg ønskede at dele min tro. På et tidspunkt var det bare tid til at fortælle min far det, så det gjorde jeg. Han bankede mig og smed mig ud af huset. Efter tre dage kom jeg tilbage og sagde, at jeg havde løjet. At jeg ikke var kristen. Men jeg kom stadig i kirken og til kristne møder. Jeg havde gemt min bibel og mine kristne bøger, men en dag, hvor jeg var i kirke, gik han ind på mit værelse og fandt det hele og blev vred over, at jeg havde løjet for ham. Han fortalte mig, at jeg aldrig skulle komme her igen. Jeg var 21. Jeg så ham ikke i tre år, før vi genoptog kontakten.”

Efter mange års hårdt arbejde op at genoprette forholdet, har Farkhads far accepteret, at han ikke kan ændre sin søns tro, men han forsøger stadig at arrangere ting i kirketiden, bede om hjælp og prøve at forhindre sin søn i at komme i kirke. Farkhad fortsætter ufortrødent med at opsøge sin far og sine muslimske venner og vidne for dem. Ingen af dem har endnu været med i kirke, men flere giver udtryk for en respekt for hans tro.

Send en mail til anders@daneu.dk eller et brev til Dansk Europamission, Drejervej 15, 2400 København NV, så sørger Dansk Europamission for, at brevene bliver distribueret videre via sikre kommunikationskanaler.


Der er ikke flere indlæg.