Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Opmuntr Amida fra Centralasien med et brev

Amida blev misbrugt af sin stedfar, fra hun var 8, til hun blev 15 og flyttede hjemmefra. De næste år ernærede hun sig som prostitueret og blev til sidst som 24-årig indlagt med aids og en slem lungebetændelse. Lægerne opfordrede Amidas mor til at droppe medicinen, spare pengene og bruge dem på Amidas lille søn i stedet.

Mens Amida var døende, spurgte hun Gud med frygt om, hvad der ville ske? Hun hørte en stemme sige til sig: ”Hvis du tilgiver dig selv, så skal du leve.” Gud helbredte Amida, men det tog flere år, før hun kom i en kirke og tog imod Jesus Kristus som sin frelser. ”Den dag gik det op for mig, hvor mange synder jeg havde – men jeg vidste også, at Gud ville tilgive mig. Det blev min bøn, og fra den dag forvandlede mit liv sig. Jeg gik aldrig tilbage til prostitutionen,” fortæller Amida i et længere vidnesbyrd, som du kan læse her: https://forfulgtekristne.dk/amida-var-prostitueret-indtil-gud-fandt-hende/.

Da Amida bad til Gud blev det et vendepunkt, og hele hendes liv er nu forandret.
”Mine tanker om, hvem jeg er, og hvad jeg er værd, er vendt 180 grader. Jeg er værdifuld, og det tror jeg også selv på nu. Jeg har fået en brand for at hjælpe folk i samme situation som mig, og nogle af de prostituerede, jeg har talt med, er kommet med i kirken. Jeg har haft et hårdt liv, men Gud elsker mig, og han elsker også alle de kvinder, der går på gaden. Jeg glæder mig over at kunne dele evangeliet med dem. For det kan forvandle deres liv, som det forvandlede mit.”

Selvom Amida ikke længere er prostitueret og ikke har været indlagt i flere år, er livet ikke en dans på roser. Amida er en af de få tusinde kristne i hendes hjemland, der er et stærkt muslimsk land. Men hun og resten af kirken nægter at lade sig undertrykke og fortsætter med at drive mission. Amida går nu på gaden og forsøger at hjælpe de prostituerede kvinder i Centralasien, hvoraf flere er kommet til tro.

Send en mail til anders@daneu.dk eller et brev til Dansk Europamission, Drejervej 15, 2400 København NV, så sørger Dansk Europamission for, at brevene bliver distribueret videre via sikre kommunikationskanaler.


Der er ikke flere indlæg.