Billedet ovenfor: Iranere, der møder Guds kærlighed og vælger at tro på Jesus, bliver ofte meget hengivne troende (Foto: aastock/Shutterstock.com).
Flere og flere iranere vælger i denne tid at tro på Jesus – til trods for, at prisen kan være høj. Det er som om at mødet med Jesus er livsforvandlende – og glæden over at kende ham langt overgår smerten og modstanden, som konvertitterne i nogle tilfælde møder.
Lad mig fortælle om Shima. Hun tilhører det kurdiske mindretal i Iran, som er i konflikt med præstestyret. Hun fortæller: ”Da jeg var barn, var den iranske regering i krig med mit folk. Ayatollaherne hadede os. Vi hadede ayatollaherne. Da jeg var fire år gammel, dræbte regeringen seks af mine slægtninge. Vi var meget tætte. Vores familie sørgede. Begravelsespladsen blev min barndoms legeplads”.
”Næsten hver weekend tog vores mor os med på begravelsespladsen – i stedet for på legepladsen – og der skulle vi græde i timevis for vores døde slægtninge. Derfor voksede jeg op med et bittert had til regeringen. Men på grund af det, de havde gjort mod vores familie, gjorde jeg aldrig oprør eller gjorde noget ulovligt. Jeg var bange for at blive sendt i fængsel eller slået ihjel. Jeg ville ikke bringe mere sorg over vores familie”.
”Men regeringen blev ved med at chikanere os. En dag da jeg var 16 år gammel, bragte de mig hen til et fængsel. Der blev jeg afhørt af fire mænd og anklaget for alle mulige ting, som jeg ikke havde gjort. Og selvom jeg benægtede alting, tvang de mig til at skrive under på, at jeg var skyldig. Til sidst fik jeg lov til at gå. Men jeg tog derfra med et mål: at rejse ud og blive trænet, så jeg kunne slås og dræbe mine undertrykkere”.
”Jeg lagde planer om at tage ud i bjergene i Irak, så jeg kunne slutte mig til den kurdiske peshmerga-milits og være klar til at dræbe ayatollaherne. Men på det tidspunkt havde min mor forladt Iran. Hun bad mig om at møde hende i et naboland til Iran, inden jeg tog til bjergene i Irak. Så forlod jeg Iran for at besøge min mor; måske for sidste gang”.
”Da jeg sad på en bænk i dette naboland, kom en iraner hen og gav mig et eksemplar af Det Nye Testamente på persisk og inviterede mig med i kirke. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tog med. Det var første gang, jeg var inde i en kirke. Pastoren talte om Guds kærlighed – og sagde endda, at Gud er kærlighed. Det rørte mit hjerte. Jeg havde aldrig hørt sådan noget før. Bagefter gik jeg hen i en park og begyndte at læse i Det Nye Testamente”.
”Jeg kom til Johannesevangeliet kap. 11, hvor Jesus oprejste Lazarus fra de døde. Jeg sagde til mig selv: ”Jeg er også død”. Og jeg bad til Jesus: ”Jesus, vil du ikke nok give mig liv igen? Er det muligt for dig at gøre det?” Med det samme følte jeg en forandring. Han gav mig et håb, som jeg aldrig havde følt før. Mit liv blev forandret for evigt. Jeg tog aldrig ud til bjergene i Irak. Jeg har tjent Gud lige siden”, fortæller Shima.
Shimas nye tro sættes på prøve
Shimas nye tro blev sat på prøve, da hun mødte en kristen kvinde, som var barnebarn af en ayatollah. Ville hun stadig mærke hadet og bitterheden til det iranske præstestyre – eller ville hun kunne tilgive dem, der var ansvarlige for drabet på hendes slægtninge?
Shima fortæller: ”Nogle år senere, mens jeg tjente i en kirke sammen med min mand i et naboland til Iran, mødte jeg en pige ved navn Masoumeh. Lige som jeg havde hun fået Det Nye Testamente på gaden. Hun havde læst det hele, og fire dage senere kom hun hen i kirken og gav sit liv til Jesus”.
”Blot to uger senere så jeg, at Masoumeh havde bragt ti mennesker med sig til kirken. Jeg var chokeret. Jeg spurgte hende, hvem de var. ”Det ved jeg ikke”, sagde hun, ”Jeg snakkede bare med dem på gaden om Jesus og inviterede dem med i kirke. Og så tog de med”. Jeg spurgte: ”Hvem har lært dig at gøre det? Er der nogen, der har bedt dig om at invitere andre til kirken?” Hun sagde: ”Nej. Jeg læste bare Det Nye Testamente, og det har ændret mit liv. Jeg vil gerne give denne bog til alle, så deres liv også kan blive forandret”. Hver uge bragte hun folk til kirken. Jeg var forbløffet og besluttede, at jeg selv ville oplære hende. Vi blev nære venner”.
”En dag fortalte hun mig om sin familie. Hendes bedstefar var en magtfuld ayatollah i Iran. Straks tænkte jeg: Er jeg venner med en ayatollahs barnebarn? Dem, som myrdede min familie og stjal al glæden og lykken fra min barndom? Jeg kunne ikke tro det. Masoumeh spurgte mig: ”Vil du ikke nok bede for min familie? Jeg vil gerne have, at de lærer Jesus at kende”. Jeg begyndte at lægge mærke til en forandring i mit hjerte. Det var ikke fyldt med had og bitterhed. Jeg opdagede, at jeg kunne elske denne familie”.
Shima slutter sin fortælling således: ”Jeg var i stand til at bede for denne ayatollah. Da Masoumeh bad mig om at tale med hendes far, opdagede jeg, at jeg var ivrig efter at tale med ham. Og han var ivrig efter at lære om Jesus. Jesus havde forandret mit hjerte. Før ønskede jeg kun at bringe død og lidelse over dette folk, men nu kunne jeg dele håbet og glæden ved evigt liv med dem. Vor Herre Jesus Kristus er vidunderlig. Han har magt til at forvandle vores hjerter. Jeg vil gerne opfordre dig til – hvis der er noget i dit hjerte, som du tror er umuligt at ændre – så sæt din lid til Ham. Han kan gøre det”.
Shima er blot én blandt de mange hundrede tusinder iranere, som har oplevet et livsforvandlende møde med Jesus.
Medierne fortæller ikke disse historier, men fokuserer i stedet hovedsageligt på Irans atomprogram og omverdenens forskellige reaktioner herpå.
Det er derfor rørende, glædeligt og opmuntrende at læse om, hvad Gud gør i Iran i denne tid. Gud ønsker, at alle mennesker skal frelses, Han har en plan for Mellemøsten, og Han gør noget nyt i denne del af verden.
Du kan sikre, at endnu flere eksemplarer af Det Nye Testamente på persisk trykkes og smugles ind i Iran. Det koster kun 40 kr. at sikre, at en iraner kan få Det Nye Testamente i hænderne.
Mange mennesker i Iran længes efter at høre om Jesus. Tak om du i dag vil give dem håb og opmuntring.
