Efter at have oplevet grov mishandling, alvorlige svigt og voldtægt sidder 16-årige Selina* lige så stille foran mig og fortæller sin livshistorie. Selvom Selinas relativt korte livshistorie er tæt pakket med tragiske hændelser, har hun alligevel overskud til at smile og være en god værtinde i interviewsituationen. Jeg var for kort tid siden på rejse i Centralasien (af sikkerhedshensyn kan vi ikke nævne landets navn), hvor jeg besøgte det shelter, som Dansk Europamissions givere støtter.
Selina oplever, som så mange andre, at hendes forældre bliver skilt. Da Selina er syv år, stiller hendes mor hende overfor valget: ”Vil du bo hos din far, eller vil du bo hos mig?” Jeg sagde, at jeg ville blive hos min far, og det hader min mor mig stadig for”, fortæller Selina. Efter nogen tid dør Selinas far, og hun er derfor tvunget til at flytte hjem til sin mor, som har fået fem børn med sin nye mand.
Barndommens rædsler
Selinas liv hos sin mor og stedfar i landsbyen er kraftigt præget af omsorgssvigt og gentagne mishandlinger, og i hjemmet bliver der drukket godt igennem. Selina beretter: ” Da jeg var barn, holdt min mor mig, og jeg faldt ned og brækkede min arm, men de gav mig ingen behandling. På et senere tidspunkt bankede min stedfar mig, og min arm brækkede igen. Min fod brækkede også. Så nu sidder min arm helt forkert. Nu gør det ondt, også selvom jeg kommer den ind under det kolde vand. Lægen har sagt, at hvis jeg vil have sat armen rigtig på plads igen, så skal den brækkes op og sættes på plads, men operationen er virkelige dyr”.
Selina fortæller mig også om én af de utallige andre episoder, hvor hendes stedfar har set sig sur på hende. En dag skubber Selinas stedfar hende bagbundet ned i et to meter dybt toilethul og efterlader hende dér. Selina forklarer: ”Han bandt mine hænder, mine fødder og min mund, så jeg ikke kunne røre mig. Jeg besvimede. Mine bedsteforældre fandt mig fire dage senere og tog mig med på hospitalet”. Selina bliver nægtet at bo og leve sammen med resten af familien indenfor i huset. Hun er henvist til en tilværelse udenfor den låste dør i mere end en forstand.
Forkastet, alene og voldtaget
Selinas mor og stedfar vil gerne slippe af med Selina, så derfor efterlader hendes mor hende i storbyen og siger: ”Jeg har ikke brug for dig mere, så nu kan du leve dit liv eget liv. Min mor sagde til landbybefolkningen, at jeg var død, og hun begyndte at indsamle penge til min begravelse”, fortæller Selina. Gadelivet er en barsk omgang for Selina, og hun bliver voldtaget to gange, men den dag i dag kan hun stadig ikke tale om det, selvom der er gået to år siden det skete, fordi det gør alt for ondt. Da politiet finder Selina, bringer de hende hen til det shelter, som Dansk Europamissions givere støtter.
Selina bliver gjort til syndebuk i egen voldtægtssag
Selina kan udpege den mand, der har voldtaget hende, og shelterets advokat kører en retssag imod ham. Selinas mor skal møde frem i retten, da hun har myndigheden over sin datter. I retten forsvarer Selinas mor voldtægtsforbryderen ved at lægge skylden over på Selina: ”Det her er hendes egen skyld. Det er ikke hans skyld. Hun er slem og uartig, og det er derfor denne fyr har gjort det mod hende”, refererer en af shelterets medarbejdere. Selinas mor og dommeren, der er blevet bestukket af voldtægtsforbryderen, tvinger Selina til at sige, at det var hendes egen skyld, og voldtægtsforbryderen går fri.
Selina i dag
Selina har nu boet på shelteret i to år, hvor hun det første år konstant løb væk. Da Selina kom til shelteret, som Dansk Europamissions givere støtter, kunne hun hverken læse eller skrive, men i dag er læser hun som et 2.-klasses barn. Hun er rigtig glad for at lære nyt og har en drøm om at få lov til at gå i skole. Følelsesmæssigt svarer hun til et barn på syv år, da hun har oplevet omfattende omsorgssvigt. En af shelterets medarbejdere fortæller om Selina: ”Da hun kom til os, var hun virkelig lukket. Hun havde barberet sit hoved, fordi hun gerne ville se ud som en dreng. Hun nægtede at gå i kjole, og det gør hun stadigvæk. Rådgiveren arbejder med hende, så hun kan acceptere sin krop, men det tager tid. Nu kan hun tale, og hun kan le. Da hun kom til os, var hun virkelig vred”. Det er først fornyelig, at Selina er begyndt at lukke op omkring sin mor, beretter shelterets rådgiver. Rådgiveren roser Selina for den udvikling, hun har gennemgået de sidste to år. Selina elsker at lave mad, og hun fortæller at hendes mad er populær på shelteret. Selina drømmer om, at hun en dag kan leve af at sælge og producere samosaer (samosa er en lille sprød pakke dej med fars i). Hun har udviklet sin helt egen variant.
Unge kvinder som Selina får hver dag hjælp og finder nyt håb på det shelter, som Dansk Europamissions givere støtter. Kvinderne får også jobtræning, sjælesorg, advokat- og lægehjælp samt husly i projektet.
Projektet gennemføres af lokale kristne, der selv bliver forfulgt, men som har et stærkt kald til at gøre en positiv forskel for nødlidende i deres samfund. I samarbejde med andre NGO’er og myndighederne arbejder shelteret også med at forbygge bl.a. vold i hjemmet og menneskehandel gennem deres oplysningsarbejde. Du kan være med til at redde unge piger som Selina ud af tyranni og fornedrelse ved at støtte og bede for arbejdet. Tak, om du vil støtte dette vigtige arbejde.
* Navnet Selina er opdigtet pga. sikkerhedshensyn.
