Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Rejseberetning: Vildt at møde forfulgte kristne, som blot ønsker at vise Jesu kærlighed til andre

To af Dansk Europamissions unge medarbejdere, Anders og Jonas, var for nyligt i Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan.

Rejseberetning: Vildt at møde forfulgte kristne, som blot ønsker at vise Jesu kærlighed til andre

Det var en meget spændende tur, hvor formålet var at møde, snakke med og lære af de forfulgte kristne i landene. Hjemme igen sidder jeg med en oplevelse af glæde, forventning og er fuld af indtryk. Glæde over nye venskaber og mødet med brødre og søstre i Kristus og forventning til at Gud gør store ting gennem de kristne i Centralasien.  

 

Poser med håb  

Her ses indholdet af en pose, som gives ud til fattige familier i Kasakhstan.

Et af de første stop på turen var i Kasakhstan i et projekt, hvor Dansk Europamissions givere bidrager til, at lokale kristne kan uddele poser med basale madvarer og tøj til fattige familier i lokalsamfundet. Det var helt vildt at opleve, hvordan folkene bag uddelingen bruger så meget af deres tid for at kunne hjælpe flest muligt. Det var helt tydeligt, at drivkraften bag arbejdet var kærlighed til byen og deres medmennesker. De ønskede blot at vise Jesu kærlighed og derigennem fortælle evangeliet til flere, som ikke har hørt det glædelige budskab. Besøget var meget opmuntrende og tydeliggjorde, hvilken betydning hengivenhed og næstekærlighed har ind i relationen til ens næste.     

 

Stor taknemmelighed blandt modtagere 

En af modtagerne var en kvinde, som boede i et tæt buskads under et bliktag. Hele sommeren samlede hun regnvand i små flasker for at have vand til vinteren. Hendes mand var blevet slået ihjel flere år tilbage, og hun var blevet efterladt i fattigdom. Lederne fra projektet blev mødt af krammere og store smil fra den gamle dame. Hun var meget taknemmelig for at få mad og tøj af de kristne  

 

Egehuset  

Herefter gik rejsen til Kirgisistan, hvor vi skulle besøge Egehuset, som Dansk Europamissions givere har støttet siden 2011. Et transitionshus for unge piger, som er vokset op på børnehjem. Anders og jeg blev inviteret på pizza om aftenen, og det var helt vildt at mærke gæstfriheden i huset. Pigerne på hjemmet, de ansatte og de frivillige fortalte om deres liv og deres møde med Jesus. Flere havde oplevet vold og udelukkelse fra familie, venner eller kolleger efter deres konvertering til den kristne tro. Flere af pigerne havde lært Jesus at kende som deres frelser i Egehuset og fortalte, hvordan det var som at få en ny familie, da de kom til Egehuset.  

 

Jeg takker Gud hver morgen for det her sted og at jeg kan bo her. – pige på Egehuset

 

Mange af pigerne har ikke noget familie at bo hos efter børnehjemmet, men på Egehuset får pigerne et trygt sted at bo, ro til at tage en uddannelse og blive klar til voksenlivet 

 

Den storslåede Silkevej  

Rejsen endte i det storslåede Usbekistan. Mange af byerne i Usbekistan bærer præg af Silkevejen, og flere af byerne er opstået som handelsbyer under dens storhedstid. Særligt den gamle bydel i Bukhara opleves som en tidsrejse tilbage i tiden, hvor man kan opleve de mange velbevarede og storslåede bygningsværker og gå gennem gaderne og opleve mange dufte og indtryk. Vi fik også lov til at opleve Usbekistans fantastiske bjerge og natur uden for byerne.  

 

Besøg i kirken   

Vi mødte Dansk Europamissions samarbejdspartnere, som hjælper nogle af samfundets mest udsatte, men hvis arbejde vi desværre ikke kan omtale offentligt. Om søndagen var vi til høstgudstjeneste i en lokal kirke, hvor flere havde forberedt takketaler og børnene opførte en dans. Vi blev taget rigtig godt imod i kirken. Menighedens medlemmer havde et stort fokus på at skabe relationer til deres medmennesker og inviterede med stor frimodighed flere med ind i kirken.  

 

Tillid til Gud  

Undervejs på rejsen er det blevet klart for mig, hvor vigtigt det arbejde, der bliver gjort i landene, er. Det har stor betydning for mange menneskers fremtid og liv, at de møder de lokale kristnes hjælp og kærlighed. De kristne stoler på Gud og ofrer tid og penge, selvom der ligger et socialt pres på dem og stram lovgivning gør arbejdet besværligt. Tak til alle der beder for de kristne i Centralasien. 

 

Støt Centralasien: Forfulgte kristne generelt nu