Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Razzia mod sommerlejr for kristne unge: arrestationer, forhør, fængsel og løsladelse

Razzia mod sommerlejr for kristne unge: arrestationer, forhør, fængsel og løsladelse

Billedet viser piger fra Usbekistan. Af sikkerhedshensyn kan vi ikke vise billeder af de berørte unge.

De turkmenske myndigheder foretog i juli en razzia mod en sommerlejr for kristne unge arrangeret af to registrerede kirker, som bad om ikke at blive identificeret af frygt for statens repressalier. Politiets påskud var, at en hyrde var blevet myrdet i nærheden.

Alle 47 deltagere, heraf to præster, blev arresteret og kørt til politistationen i Geok-tepe. Alle blev forhørt om, hvornår de var blevet kristne, og hvem der støttede dem økonomisk. Alle blev fotograferet og fik taget fingeraftryk. Personlige bibler blev konfiskeret. Lejrdeltagerne blev først løsladt næste morgen.

Politiet kritiserede lederne for ikke at have informeret regeringens gengeshi (Rådet for religiøse Anliggender) om lejren. Da lejrlederne påpegede deres rettigheder til at mødes ifølge den turkmenske forfatning, fornærmede officererne forfatningen. “For at sige det mildt er forfatningen kun et stykke papir for de turkmenske myndigheder, mens kirkens juridiske status betyder endnu mindre.”

“Politiet sagde klart og uden omsvøb, at de vil gøre alt for at sikre, at der ikke er nogen kristne tilbage i Turkmenistan,” fortalte en protestant til nyhedsbureauet Forum 18 News.

Dansk Europamission støtter i disse år en oversættelse af Bibelen, så befolkningen i Turkmenistan kan læse om Guds løfter midt i de prøvelser, de gennemgår, på et sprog, de forstår.

Kilde: Forum 18 News/Dansk Europamission