Turkmenistan

Ikke-kategoriseret

Ransagninger, konfiskering af bibler, bøder og offentlig bagvaskelse af protestanter i Turkmenistan

To medlemmer af en protestantisk menighed i en landsby i den østlige Lebap-region blev idømt bøder på mere end to måneders lokal gennemsnitsløn efter at

Af Redaktionen

Del artikel

To medlemmer af en protestantisk menighed i en landsby i den østlige Lebap-region blev idømt bøder på mere end to måneders lokal gennemsnitsløn efter at politiet blev informeret om at et medlem af kirken læste kristen litteratur på sin arbejdsplads. Det fortæller lokale protestanter til Forum 18 News.

Embedsmænd fra statens afdeling for religiøse anliggender (heriblandt statsudpegede imamer) samt politifolk ransagede adskillige lokale kristnes hjem og konfiskerede bibler og anden litteratur. “De sagde at Bibelen var trykt i Kiev i Ukraine, og at det derfor var forbudt at læse i den”, fortalte protestanter til Forum 18.

Dommeren sagde til et af de kirkemedlemmer der fik en bøde: “Hvis du gerne vil vide noget om Gud, så læs i Koranen”.

I en anden landsby i Lebap-regionen skrev nogle lokale ældste til Turkmenistans præsident og klagede over at en protestantisk leder var “meget skadelig for samfundet”. Lokale protestanter er blevet udsat for bagvaskelse ved møder for de lokale indbyggere. Statens embedsmænd har nægtet at kommentere sagerne.

Kilde: Forum 18 News, som Dansk Europamission er medstifter af og involveret i ledelsen af.