Ikke-kategoriseret

Pastor sekunder fra at blive myrdet: Må mit blod ikke komme på deres skuldre

Pastor havde sekunder tilbage at leve i, da han valgte at bede for de islamister der var klar til at dræbe ham…

Af Samuel

Del artikel

Et land i Centralasien. Jeg har netop været i Centralasien. Udover at besøge Dansk Europamissions samarbejdspartnere mødte jeg også en pastor, som jeg af sikkerhedsgrund ikke kan nævne navnet på. Han ved hvad det vil sige at være forfulgt og har været sekunder fra at lide martyrdøden.

Jeg stillede ham forskellige spørgsmål om hvordan kristne forfølges i landet. Da jeg spørger om forfølgelsen antager forskellige former, afhængigt af om man bor i byen eller på landet, fortæller han:

Det er lettere at være kristen i storbyen. Jeg er fra landsbyen hvor alle de strengt islamtroende bor. Adskillige gange ville de dræbe mig. Det var helt normalt for os – måske vil du ikke forstå det. Engang var jeg i vor kirke. Mujahedinerne kom og sagde til mig: Hvis du er tadsjik og ikke vender tilbage til islam, dræber vi dig. De havde pistoler med.

Jeg sagde til menigheden: Lad os holde hinanden i hænderne og bede, så vi dør sammen. Og lad os bede om, at denne tunghed vil forsvinde fra landet.

Pistolen virkede ikke

Da vi bad, slog en mujahediner mig i maven og ansigtet. Jeg begyndte at sige: Jeg tilgiver dig, og Jesus, den sande Gud, tilgiver dig. Hvis du dræber mig, vil han elske dig.

Han forsøgte at skyde mig to-tre gange, men ingen af gangene virkede pistolen. Han smed den, og den blev skilt i flere dele. Han sagde at den for første gang i fire år ikke virkede .

Vi priste Gud og gik ud. De tævede mig slemt og sagde: Hvis du ikke forlader kirken inden for en uge, dræber vi dig. Hver dag efter møderne kom de og slog mig.

De andre i kirken sagde: Det er nok, vi kan ikke fortsætte. Kun min familie og jeg blev i kirken. Om søndagen efter en uge kom de klokken 2 om natten og sagde: Dette er din sidste dag i livet.

Skulle grave sin egen grav

Hvis de tog min hustru og mig, ville vi begge dø, så jeg sagde at hun skulle låse døren, og jeg gik med dem. Normalt tog de deres ofre til lossepladser hvor ofrene skulle rydde en plads til sig selv, hvor de kunne begraves.

Jeg bad om at jeg måtte tale om Guds kærlighed.

En ville lave sjov og holdt en kniv op for struben af mig og sagde: Du vil dø. Jeg sagde: Du vil også dø en dag. Han sagde: ‘Du skal ikke tro du er klogest her’, hvorefter han tog en sten for at dræbe mig med den.

Han sagde: Bed din sidste bøn. Jeg sagde: Du som skabte jorden og sendte Jesus, Jesus jeg beder for mine brødre, led dem så de lærer sandheden at kende. Modtag min ånd, må mit blod ikke komme på deres skuldre.

De sagde: Du er skør. Vi vil dræbe dig, og du velsigner os? De løslod mig, og jeg slap fri.”

Han slutter denne beretning med at sige: “Vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus, og for hans skyld tjener vi disse mennesker.” Han citerer 1. Korintherbrev kap. 4,v. 5: Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer! Han skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil. Og da skal enhver få sin ros fra Gud.

Gud ville ikke have at jeg døde dengang, for han har stadig noget jeg skal lave.

Faktacheck

For at kontrollere troværdigheden af dette vidnesbyrd talte jeg med personer med et indgående kendskab til kirken i landet. De kunne naturligvis ikke bekræfte selve hændelsen da kun pastoren og mujahedinerne kender til den. Men pastoren har et godt ry i landet, og der er ingenting der indikerer at denne dramatiske historie ikke er sand.