Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
På kanten af den ødelagte bro

På kanten af den ødelagte bro

12 elstraDet var en dag i april måned 2011. Jeg var et sted i det nordøstlige Kina. Jeg stod ved grænsen til Nordkorea. Mine øjne så ind i et land, der havde millioner af menneskers død på samvittigheden. Et land, hvor kristne må mødes i dybeste hemmelighed for ikke at blive afsløret. Bliver de opdaget og angivet, sendes de i koncentrationslejre. Her tortureres og pines de. En koreaner fortalte mig, at jeg ikke ville overleve én måned i sådan en lejr, for i disse lejre modtager man efter sigende næsten ingen mad.

Nu stod jeg ved en bro. Jeg gik fremad og helt hen til kanten, hen til det sted, hvor broen var ødelagt. Jeg så ned i en delvist udtørret flod og på resterne af cementen og jernstængerne, der havde holdt broen sammen. Det var som et symbol på den brudte forbindelse, der er mellem Nordkorea og resten af verden. Derovre på den anden side – næsten kun et stenkast fra mig – var der et regime, som lod sin befolkning sulte, alt imens den “Kære Leder” selv lever i luksus. Et øjeblik spekulerede jeg på, om de kunne finde på at skyde fra den anden side, fordi jeg vovede at tage billeder. Men det var kun en skør frygttanke, der kan komme, når man ved, at der foregår uhyrlige brud på menneskerettighederne tæt på én. Det er også stedet, hvor i tusindvis af kristne fortsat holder fast i troen på Jesus Kristus – og stedet, hvor mange kristne bliver henrettet eller sendt i koncentrationslejre. Jeg var så tæt på det forpinte land, men jeg holdt mig på behørig afstand.

De mange, der krydser grænsen

I hundredtusindvis af nordkoreanere har krydset grænsen med livet som indsats for at komme væk fra elendigheden. Der befinder sig i dag formentlig omkring 100.000 flygtninge fra Nordkorea i Kina. Men det går galt for en del af dem. Mange sendes tilbage. En kilde fortalte mig samme dag, hvordan han engang havde været vidne til en tvungen tilbagesendelse af otte nordkoreanske flygtninge. Børn og voksne var blevet opdaget af myndighederne i Kina. De sad helt stille i en bil og havde alle håndjern på. De var som dyr, der vidste, at de snart skulle slagtes. Min kontakt fortalte, at da han så dem, blev han nærmest forstenet. Han havde svært ved at røre sig ved tanken om, at disse mennesker blev sendt tilbage til Nordkorea. Hans frygt var forståelig, da der i dag er omkring 200.000 fanger, der er spærret inde i horrible arbejdslejre. De otte afhoppere vil blive betragtet som forrædere og med stor sandsynlig sendt direkte i en af disse arbejdslejre. Det var kvalmende.

Der er ingen tegn på, at forfølgelsen af kristne i Nordkorea er i aftagende. Men heldigvis er der også i tusindvis af kristne, der formår at overleve i hverdagen. De er opfindsomme i deres sammenhold og er til trods for omstændighederne vedholdende i deres tro ifølge de oplysninger, jeg for nylig modtog.

Jeg ser frem til den dag, hvor de mange, der har mærket ydmygelserne på egen krop, bliver sat fri. Indtil den dag kan vi fortsat hjælpe dér, hvor muligheden byder sig.

Dansk Europamission er med til at hjælpe de forfulgte kristne i Nordkorea med et projekt, der sikrer dem medicin, hvilket er en stor mangelvare i landet. Samtidig med dette hjælper vi dem, der er på flugt fra Nordkorea, og ikke mindst børn af nordkoreanske mødre. Det er en kompliceret opgave, der udføres af personer, der løber en stor risiko for at hjælpe mennesker fra et af verdens mest lukkede lande.