Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nordkorea: Nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden

Den nedenstående beretning kom fra Park Kyong-Min, en 23-årig kvinde fra den sydlige Hamkyong-provins i Nordkorea, der levede som flygtning i Kina i oktober 2011. Med hjælp fra Dansk Europamission var HHK i stand til at besvare hendes bøn og hjælpe hende i sikkerhed ved Guds nåde. Hun er nu i sikkerhed i Sydøstasien og vil snart blive hjulpet til Sydkorea. (Judasbrevet kap. 1, vers 23)

Af Tim Peters

Hun blev offer for menneskehandel

Jeg har ingen erindringer om min far, som døde af tuberkulose da jeg var spæd. Jeg boede sammen med min mor, som elskede mig meget og arbejdede hårdt for at forsørge mig. Hendes skrøbelige kropsbygning fortalte om de mange ofre, hun havde bragt på arbejdet.

Til højre: Ødelagt bro ved Tumen floden

Efterhånden blev min mor så svag og syg, at det gik op for hende, at hun ikke længere ville kunne tage sig af mig. Hun overtalte min tante til at tage mig med til den koreansk-kinesiske del af Kina for at finde en bedre tilværelse for mig. Men trods min tantes gode intentioner om at opfylde sin søsters ønske om at passe på mig, blev vi begge ofre for menneskehandel, efter at vi havde krydset Tumen-floden.

Vi blev lukket inde i et lille rum og blev banket og truet med at blive slået ihjel, hvis vi ikke fandt os i de kinesiske menneskesmugleres overgreb på os. Jeg kæmpede voldsomt imod, men blev hver gang overmandet af dem. Jeg begyndte at hade mig selv, led af depression og overvejede endda selvmord. Men en anden nordkoreansk kvinde på stedet, Kim XXX, var så venlig imod mig og opmuntrede mig til ikke at give efter for fortvivlelsen. Min nye ven gav mig mod og håb om at slippe væk fra menneskesmuglerne. En dag så vi vores snit til at købe mad på markedet på en national helligdag, og det lykkedes os at forsvinde i menneskemængden.

Korset

Pludselig kom jeg i tanke om, at nogen i Nordkorea havde fortalt mig, at hvis man var flygtning i Kina, så skulle man søge hjælp i et hus med et kors. Vi kørte ind til byen med taxa og fandt et hus med et kors. Jeg havde ikke tidligere kendt noget til Jesus og kristendommen i mit hjemland. Med hjælp fra en venlig koreansk-kinesisk kristen bekendte jeg, at Jesus er min frelser og herre, og jeg blev et Guds barn. Jeg beder dagligt til, at den Gud, som befriede israelitterne fra Egypten, vil hjælpe os til at komme til Sydkorea og finde frihed og lighed!

Dette kors er lavet af Nordkoreanske flygtninge.