Rahim er Sayyid. Det vil sige, at han er efterkommer af Muhammed og hans svigersøn Imam Ali – to af shiaislams store helte. At være sayyid er en hæderstitel, og Rahims liv var uproblematisk. Han boede i Teheran og havde netop færdiggjort medicinstudiet på vejen til en karriere som kirurg. Året før havde han mødt Jesus i en af de officielle kirker, der dengang stadig var tilladt i Iran. Siden er flere af dem blevet lukket – enten direkte af regeringen eller indirekte af strenge love, krav og reguleringer.
”Jeg lærte om troen i en af de officielle protestantiske kirker. Det var i mit sidste år på studiet, og jeg bad til Gud om, at han måtte vise mig, hvad han ville med mig,” fortæller Rahim, der blev overbevist om, at han skulle vie sit liv til at drive mission i Iran. Derfor droppede Rahim planerne om at blive kirurg og brugte al sin tid på mission. 1½ år efter fik han mulighed for at komme på et bibelkursus hos Dansk Europamissions samarbejdspartner ELAM, der oplærte og udrustede ham.
Når de officielle kirker lukker, så er det mere risikabelt at oplære nye kristne i troen, men det er så vigtigt, at det bliver gjort.
”Jeg så en udfordring for oplæring og udrustning af kristne i Iran. Jeg var blevet døbt i en officiel kirke, og det var min familie også. Men det blev sværere og sværere at være kristen og komme i de officielle kirker, og med tiden er mange af dem blevet lukket. Men det har faktisk kun sat fart på udbredelsen af huskirker. Når de officielle kirker lukker, så er det mere risikabelt at oplære nye kristne i troen, men det er så vigtigt, at det bliver gjort. For de nye kristne har brug for discipelskab og for at blive oplært i den kristne tro. Derfor har ELAM udarbejdet et discipelskabsprogram, der hedder Safar, hvor de ældre kristne hjælper og leder de yngre, og vi ser resultaterne. Når muslimer kommer til tro, så har de en masse problemer og udfordringer fra deres tidligere liv. Der er meget i deres liv, der skal helbredes og arbejdes med, og derfor er discipelskab og oplæring så vigtig, så de kan vokse i troen,” fortæller Rahim, der selv arbejdede med discipelskab, kirkeplantning og evangelisering i Iran, indtil han blev nødt til at rejse ud af Iran og siden har støttet den iranske kirke udefra.
Rahims nære familie er også selv kommet til tro, og derfor forfølger de ham selvfølgelig ikke. Derimod kommer presset fra regeringen, der har registreret Rahim på en liste over kristne og forfølger hans familie på grund af hans missionsaktivitet.
”Jeg blev døbt i en officiel kirke, så regeringen vidste udmærket godt, at jeg var blevet kristen. Men de gjorde ikke noget ved det, før jeg begyndte at blive aktiv i mission. Det er et gennemgående mønster, at når du har en huskirke, evangeliserer eller distribuerer bibler, så kommer regeringen efter dig. Jeg har længe været mistænkt for at være med i ELAM af efterretningstjenesten, og derfor har de også presset min familie. Da jeg skulle giftes udenfor Iran for nogle år siden, arresterede efterretningstjenesten min søster og afhørte hende. Under forhøret fortalte efterretningstjenesten hende, at vi ved, at din bror arbejder med ELAM Ministries, og vi ved, at du er kristen. Det er derfor, du er her. Fra nu af, så er der ingen kommunikation med Rahim og I må ikke rejse ud til hans bryllup. De gav hende og mine forældre udrejseforbud i to år – pga. mig og deres tro.”
To år senere kom Rahims familie endelig ud af landet og mødte Rahims hustru på et kort besøg, før familien måtte tilbage til Iran. Men Rahim kunne ikke rejse med tilbage, fordi han er på efterretningens sorte liste og vil blive arresteret, hvis han vender tilbage. Det fandt han ud af den dag, hvor hans søster blev arresteret.
”De sagde til hende: fortæl din bror, at vi ved, hvad han laver med Elam. Fortæl ham, at han bare kan komme her og arbejde! På det skæve smil vidste hun, at han løj – de ville arrestere eller dræbe mig.”
Rahim havde allerede været tæt på, da han sidste gang rejste ud af Iran. Han var taget hjem til sine forældre for at ordne nogle papirer på ambassaden, og mens han var der og ventede på sit visum, bankede efterretningstjenestens agenter på døren. De kom efter Rahim, der gemte sig på taget og kunne se, hvordan hans mor afviste dem ved døren.
Men i hårde tider mærkede jeg virkelig Guds nåde og kærlighed – og den er nok!
”På mirakuløs vis fik jeg mit visa kort tid efter og nåede ud af landet, inden de arresterede mig. Frygten i mig, da jeg gik til lufthavnen for at finde mit fly var så stor. De havde jo lige været efter mig, så jeg tænkte, at de måtte vente på mig og arrestere mig. Men jeg bad til Gud og sagde Gud, du bragte mig her, led mig igennem. Der skete ikke noget, for Gud holdt hånden over mig. Det har ikke altid været nemt at være kristen i Iran, og det var særligt hårdt, da jeg måtte blive gift uden mine forældre. Men i hårde tider mærkede jeg virkelig Guds nåde og kærlighed – og den er nok! Det er forfærdeligt ikke at kunne vende tilbage til sit hjemland, men det er sådan, det er. Jeg elsker at drive mission i Iran fra udlandet, og jeg elskede at drive mission i Iran, mens jeg var der. Når du gør Guds vilje og følger hans kald, så risikerer du forfølgelse – men det er det hele værd, når du følger Gud,” slutter Muhammeds efterfølger, der opgav sin hæderstitel i det islamiske miljø for at følge Jesus.
*Navnet er ændret af sikkerhedshensyn