Nordkorea

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Lad de små børn komme til mig…

Hjælp til ofre for trafficking

Af Redaktionen

Del artikel

For ca. tre år siden fik 6-årige Min-sang (navnet er opdigtet af sikkerhedsmæssige årsager) intet varsel, da hans moder pludselig blev taget fra ham. Han har hverken set hende eller hørt fra hende siden. Ligesom det sker for rigtig mange andre nordkoreanske flygtninge, blev Min-sangs mor fanget af det kinesiske politi og tvunget tilbage til sit fædreland til de hårdest tænkelige betingelser i Nordkorea som illegal økonomisk immigrant. Når drengen stirrer på et falmet billede af sig selv som lille ved sin mors side, kan han kun gisne om, hvorvidt han nogensinde vil få hende at se igen.

Min-sang er et ud af i titusindvis af børn, som er født af nordkoreanske flygtningemødre, som har lidt den hårde skæbne at blive solgt af menneskehandlere til kinesiske landmænd efter den farlige grænsekrydsning fra deres fødeland Nordkorea. Min-sangs kinesiske far viser ligesom så mange andre kinesiske landmænd, som “køber” nordkoreanske flygtningekvinder for ca. 750 amerikanske dollar fra menneskehandlere, kun lidt forældreansvar, efter at moderen er blevet sendt tilbage til Nordkorea. Kun drengens farfar har vist Min-sang medlidenhed, men hans alder og pauvre livsbetingelser er ikke egnede til at dække en voksende drengs behov (billede).

Min-sang er et af over 15 børn, som er blevet udvalgt af Helping Hands Korea (HHK) inden for de sidste seks måneder til plejekrævende ophold på hemmelige børnehjem i Kina nær den nordkoreanske grænse. Med den livsvigtige hjælp fra Dansk Europamission og fra andre interesserede kristne over hele verden er disse børn begyndt at få den opmærksomhed og vedvarende kristne omsorg, som skal til for langsomt at erstatte den følelse af dyb skuffelse og tab, som har rystet deres første leveår. Vi i HHK og vores vidunderlige samarbejdspartnere i Kina takker jer inderligt for jeres gavmildhed og beder jer bære disse dyrebare børn frem i jeres regelmæssige bønner!