Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kristne libyske ledere lægger vægt på forsoning

Forsigtig optimisme blandt kirkelige ledere ved etårsdagen for oprøret i Libyen. Fokus skal ligge på fred, forsoning og tværreligiøs dialog, så kirkerne kan fortsætte deres arbejde blandt folket.

Den 17. februar genlød Tripoli af geværsalutter, fyrværkeri og taktfast råben, da indbyggerne fejrede et-årsjubilæet for oprøret i Libyen, som blev enden på Muammar Gaddafis 42 år ved magten. Men mellem fanfarerne fremhævede de kristne ledere behovet for udbredt forsoning og vedvarende arbejde for fred, så den ustabile situation i Libyen kan slutte.

“Folket virker meget gladere end sidste år i oktober (da Gaddafi blev fanget). De er mere spontane, glade og lettede. De er positive på trods af den sikkerhedsmæssige situation, de står overfor, men vi er nødt til at blive ved med at bede og fokusere på fred og forsoning”, siger paster Daniel Farrugia, generalvikar for Tripoli, til ENInews.

Kirken har ikke lidt stor skade

Oprørene mod Gaddafi startede for alvor i februar sidste år. Efter Gaddafis død d. 20. oktober har kristne ledere udtrykt bekymring om, at en islamisk magtovertagelse ville have en negativ effekt på det kristne samfund, sådan som det er sket i andre Nordafrikanske lande og i Mellemøsten.

Men Farrugia forklarer, at kirken har overlevet krigen og vil fortsætte sit arbejde og mission. “Kirken har ikke lidt så stor skade, og dens medlemmer er nu ved at vende tilbage, især fillippinerne og afrikanerne. Men familierne er stadig ikke vendt tilbage”, fortæller han.

Ifølge pastor Kosti Ketola, en anglikansk leder ved Christ the King-kirken i Tripoli, støttede de kirkelige ledere hver for sig op om festlighederne. “Situationen er ved at ændre sig, og folk kommer langsomt tilbage til kirkerne. Våbnene er forsvundet fra gadebilledet, men udfordringen ligger i at sørge for folket,” sagde Ketola, hvis kirke har betjent en international menighed bestående af indere, pakistanere, egyptere og nigerianere.

Før krigen udgjorde medlemmer af den romersk-katolske, den ortodokse og den anglikanske kirke samt visse pinsekirker tre procent af befolkningen.  Det libyske folk, som hovedsageligt er moderate muslimer, opretholdt tolerancen over for disse kirker under revolutionen. De fik aldrig besked på at lukke ned eller flytte ifølge de kirkelige ledere.

Dialogen skal fortsætte

Lederne udtaler, at de er opsatte på at fortsætte den tværreligiøse dialog, som fremhæves som årsagen til, at de kristne ledere og deres kirker var i sikkerhed under krigen. Under det gamle regime trivedes en aktiv dialog mellem de forskellige trosretninger. Lederne har tiltro til, at det nye regime vil respektere religionsfriheden. Myndighederne arbejder i øjeblikket på at få kontrol over landet, da mange våben stadig er i hænderne på militser og den civile befolkning, og lovløse tilstande hersker i mange områder.

Kilde: ENInews