Tyrkiet

Mediemission

Kristne i Tyrkiet lever i en brydningstid

Stærke kræfter forsøger at islamisere landet og kirken er under pres. Siden begyndelsen af 2019 er omkring 60 missionærer blevet udvist af landet. For et år siden blev den sydkoreanske missionær, Jinwook Kim, knivdræbt på åben gade i Diyarbakir.

Af Samuel

Del artikel

Kirken Hagia Sofia fra år 537 blev i sommers omdannet til moske efter at have været museum siden 1934.

Samtidig finder der dog en anden udvikling sted, som enddaer blevet accelereret af udbruddet af covid-19Tyrkerne søger svar i den kristne tro som aldrig før. Nedlukningen gavunge, voksne og ældre tidtil at bruge Youtube, Facebook,Instagram, radio og tv mere end før.

Her formidles Bibelens budskab relevant og tidssvarende af Dansk Europamissions samarbejdspartnere. SAT-7 Türk har oplevet en fordobling i antallet af seerhenvendelser, mens Kanal Hayat har oplevet en stigning på tæt på 10.000 fl ere interaktioner hver måned på stationens sociale medieplatforme. Radio Shema har fået flere hundrede nye følgere på sociale medier.

På grund af bidrag fra Dansk Europamissions givere kan der produceres kristne programmer på tyrkisk til tv og sociale medier. (dieddin/shutterstock.com)

En projektmedarbejder fortæller: ”Der er ingen tvivl om, at tyrkerne søger mere end før. Når man bliver bange – som mange er under covid-19 – gør man sin stilling op (…). I den kristne tro får du frelsesvished, men i islam ved du ikke, om du kommer i himlen, når du dør.”

En af dem, der er kommet til tro på Jesus efter udbruddet af covid-19, er Gül. Til trods for, at hun kun er 24 år, har hendes liv taget nogle voldsomme rutsjeture. Hun blev gravid som 18-årig og stak af hjemmefra. Med tiden accepterede hendes og hendes mands familier dog barnet og deres ægteskab.

Gül studerederegnskab, og hendes mand læste til ingeniør. Selvom deres familier støttede dem under deres studier, var deres forhold under pres. Det endte med, at de var hinanden utro og blev separeret. Gül valgte en sekulær livsstil og kaldte sig ateist. 

Det var på dette tidspunkt, at Gül tilfældigvis fandt et kristent tv-program, da hun søgte på internettet. Hun ringede til nummeret på opfølgningsteamet, men kunne knapt føre en sammenhængende samtale. Gül var vred og hendes tunge skarp. 

Men Jesus åbenbarede sig for Gül. Hun blev overbevist om, at det ikke var Gud, der stod bag alt det, der var gået galt i hendes liv. Det var i stedethendesegen dumhed og synd,somhavde drevet hende ud i problem efter problem.

Gül omvendte sig og kom til tro på Jesus Kristus. Hun oplevede en sand forvandling. Hun vendte tilbage til universitetet og sine forældre. Hun arbejder nu på deltid for at forsørge barnet, og hun er fast besluttet på at færdiggøre sin uddannelse og leve et nyt liv. Opfølgningsteamet kan se, hvordan Helligånden virker kraftfuldt i Güls liv. 

Gül er én blandt mange nye troende i Tyrkiet. I de seneste år har kirkerne kunnet registrere, at flere og flere muslimer vender sig fra islam og i stedet søger svar i den kristne tro. I mange år har antallet af kristne med muslimsk baggrund ligget konstant på omkring 4.000-5.000. Men i denne tid ser det ud til, at antallet begynder at overstige 6.000.

Hjertelig tak, om du vil bede for Tyrkiet, for landets ledelse og for kirken. Bed om, at de nye kristne må blive oplært og stærke i troen. Bed om, atHelligånden må give visdom og lede kirken fremad i en tid, hvor der nok er udfordringer og pres, men også mange nye muligheder.

Mediearbejdet kan også støttes økonomisk. Det koster i gennemsnit omkring 7.500 kr. at producere en kristen video eller et tvprogram, som kan vises på satellit-tv og internet.

Støt nu