Kasakhstan

Fortalervirksomhed

Kasakhiske kristne kæmper via sociale medier mod falske anklager

Da de statskontrollerede medier bringer falske anklager om kirken i Almaty, må den tage de sociale medier i brug. Via Facebook takker dem for forbøn og støtte. Samtidig imødegår kirken de falske anklager på sin hjemmeside i en pressemeddelelse samt i en video, der er lagt på Youtube.

Af Samuel

Del artikel

Billede: Pastor Ivan og pastor Vadim beskyldt i tv for at ville flygte fra landet.

Hvad gør man, når man som kristen kirke bliver uretfærdigt anklaget for at svindle – og anvende ulovlig psykoterapi til at franarre mennesker penge, smykker og ejendomme?

Det oplevede Nyt Liv i Almaty i Kasakhstan Langfredag. Den gudstjeneste blev afbrudt af politistyrker og efterretningstjenester, som konfiskerede computere, dokumenter samt tv-kameraer.

Samtidig bragte de i høj grad statskontrollerede medier uhyrlige rygter om kirken, blandt andet om våbenbesiddelse. Læs om sagen samt baggrund for kristenforfølgelse i Kasakhstan her…

Påskens budskab blev synliggjort gennem razziaen

Til trods for razziaen og de uretfærdige sigtelser fejrede kirken Påskesøndag Jesu opstandelse. Det er et stærkt vidnesbyrd om påskens budskab – at selvom vi som kristne kan opleve forfølgelse, falske anklager og ydmygelse, ligesom Jesus på sin vej til korset, så har vi del i hans opstandelse og sejrer med ham.

Bruger de sociale medier

Nu, hvor myndighederne udnytter de i overvejende grad statsstyrede kasakhiske medier i forsøget på at skade kirkens ry gennem de falske anklager, har kirken taget de sociale medier i brug for at kunne fortælle om deres syn på sagen.

På Youtube har kirken lagt denne video ud på 15 minutter, hvor præsten Ivan detaljeret gennemgår anklagerne (på russisk). Se den her…

Sagsforløbet – set fra kirkens synspunkt

Desuden beskriver man i detaljer sagsforløbet på kirkens hjemmeside, og man har udsendt en pressemeddelelse, hvori man beskriver kirkens syn på anklagerne.

Læs pressemeddelelsen her…

Din kirke kan bede – og dele på Youtube!

  1. Din kirke kan bede for kirken i Almaty
  2. Optag bønnen på video, evt. fra bagerst i kirkerummet, så man kan se hvor mange der deltager i mødet.
  3. Læg videoen på Youtube
  4. Send linket til info@forfulgtekristne.dk
  5. Så sender vi Dansk Europamission linket til Kasakhstan, hvor kirken vil lægge videoen på deres Facebookside samt vise den via satellit-tv.
  6. NB! Det er vigtigt at personen der beder gør det på engelsk og man kan høre ordene ”Kazakhstan” og ”New Life church”. Så kan myndigheder se, at kristne udover hele jorden følger sagen og beder for kirken.

Tak for din støtte til vore brødre og søstre i Kasakhstan.

Støt nu