Iran

Bibelsmugling og -oversættelse

Kristne iranske kvinder brænder for at udbrede evangeliet i Iran

Selvom det er svært at være kvinde i Iran fyldes de iranske kvinder med så stor en glæde, når de smager Jesu kærlighed, at de ikke kan holde evangeliet for sig selv.

Af Nina Heise Knudsen

Del artikel

Bahar, der er en kristen iransk kvinde, har ledt mere en 100 iranere til Kristus. I skrivende stund arbejder hun, sammen med sin mand, med det formål at træne andre i discipelskab og evangelisering. Når Bahar beskriver, hvordan det er at være kvinde i den islamiske republik – Iran – lægger hun ikke skjul på, at det er hårdt. Kvinder presses fra mange sider og de oplever diskrimination både i forhold til lovgivningen, men også i religiøse og sociale sammenhænge.

Vi ville ønske, at vi var mænd

Det er skønt at være kvinde. Og det er skønt at være iraner. Men det er virkelig svært at være kvinde i Iran. Kvinder i Iran savner identitet og sikkerhed. Vi frygter helvede, lige meget hvor hårdt vi prøver at behage Gud. Der er mange regler, der begrænser os. Som kvinde i Iran er man tvunget til at tildække sit hår, arme og ben. Man får at vide, at man ikke må se glad ud, for så vil folk dømme en og tro, at man er billig. Man bliver sjældent rost for den person, man er. Den slags opmuntring hører mændene til. Kvinderne må udholde smerten ved børnefødsler, men børn i Iran tilhører manden. Kvinderne må finde sig i, at deres mænd må have op til fire koner. Og det er kun kvinder, der bliver straffet ved utroskab, ikke mænd., fortæller Bahar.

Bahar understreger, at iranske kvinder er trætte af disse forhold. De er: ”… trætte af ikke at blive lagt mærke til, trætte af alle de skjulte tårer og trætte af at føle, at vi aldrig bliver hørt. Vi ville ønske, at vi var mænd..

Jesus forandrer alt

Når iranske kvinder modtager Jesus som deres herre og frelser, får de en ny identitet og glæde. Bahar fortæller: ”Kan du forestille dig, hvordan det må være at høre evangeliet midt i sådan et liv? For en iransk kvinde føles det, som om at Jesus kommer og forandrer alting. Det gjorde han i hvert fald for mig! Jeg havde lært, at kvinder skal sørge. Men Jesus bringer os glæde. Jeg havde lært, at kvinder skal tie stille. Men Jesus beder os om at tale om hamJeg havde lært, at Gud er langt væk. Men Jesus ønsker at være os nær og beder os om at åbne vores hjerter for ham. Derfor fyldes en iransk kvindes hjerte med glæde, når hun smager Jesu kærlighed, og hun kan ikke holde det for sig selv. Ligesom den samaritanske kvinde i Johannes evangeliet kan en iransk kvinde forvandle en hel landsby, når hun har oplevet Jesu kærlighed. Der er så mange iranske kvinder, som ønsker at tjene Gud og udbrede evangeliet. Jeg er sådan en kvinde.”.

Du kan være med til at sikre, at endnu flere iranere kan finde frelse, kærlighed og identitet i Jesus ved at give dem Det Nye Testamente på farsi. Kvinder som Bahar står klar til at bringe de gode nyheder ud. Det koster 40,- kr. at give en iraner Det Nye Testamente. Tak om du vil være med til at støtte og bede for arbejdet.

Støt nu