Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Iran: Kristne løslades fra fængsel før tid

Sasan Khosravi og Habib Heydari er blevet løsladt før tid fra Bushehr Centralfængsel. Her sad de fængslet for at have fremmet kristendom i Iran.

Iran: Kristne løslades fra fængsel før tid

Habib og Sasan blev den 1. juli 2019 arresteret sammen med andre familiemedlemmer i Bushehr i det sydlige Iran.

I juni 2020 blev syv af de arresterede dømt for ”propaganda imod staten ved at fremme kristendom” med henvisning til straffelovens artikel 500. De modtog forskellig straf. Sasan og Habib blev begge idømt 1 års fængsel, og Sasan blev i øvrigt idømt 2 års tvangsforflyttelse. De ankede dommen, men den 27. januar 2021 stadfæstede appelretten dommene, i følge Dansk Europamissions samarbejdspartner, Middle East Concern.

Habib og Sasan begyndte afsoningen af deres fængselsstraf i Bushehr Centralfængsel den 8. februar 2021. I marts fik de lov til at komme hjem på midlertidig orlov, hvilken blev forlænget, indtil de blev beordret til at vende tilbage til fængslet den 11. november 2021.

Den 20. januar blev Sasan og Habib løsladt, men Sasan står nu overfor en to-årig periode i eksil fra Bushehr. Eksilbyen vil blive bestemt af retten.

Iranske kristne glæder sig over, at Sasan og Habib er blevet løsladt og beder om, at:

  • Sasan og Habib vil nyde deres nuværende frihed med deres familier.
  • Stedet hvor Sasans tvangsforflyttes til i Iran vil være et velsignet sted for ham, og at han vil være i stand til at finde en bolig og et arbejde.
  • Iranske myndigheder vil stoppe forfølgelsen af kristne og andre religiøse fællesskaber.

Støt nu