Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Interview: ”På grund af covid-19 søger tyrkerne den kristne tro som aldrig før”

Men samtidig fortsætter forfølgelsen af kristne

Ordene i overskriften kommer fra en projektmedarbejder, som Dansk Europamissions givere støtter. Det er inspirerende at tale med denne mand, som tydeligt bærer et kald fra Gud til dette arbejde, som berører tusindvis af mennesker. 

Hvordan har covid-19 ramt Tyrkiet? 

Grænser, flyafgange, skoler og cafeer – ja hele byer blev lukket, så man ikke kunne forlade dem. Ældre og børn måtte i en periode slet ikke komme udenfor. Under nedlukningen begyndte alle generationer at bruge sociale medier mere end før, og det giver os nye muligheder for at præsentere evangeliet 

Flere og flere bliver frelst. Flere end nogensinde før ser kristne videoer på de forskellige medieplatforme. Eksempelvis har der været en 30% stigning i antal visninger af videoer til unge tyrkere på ungdomskanalen Umut Kalesi på Youtube under covid-19. Når livet er rigtig hårdt, bliver jeg opmuntret over, at folk kommer til tro. 

Lokale tyrkere taler om kultur ud fra et kristent perspektiv. I midten sidder martyrdatter Michel Geske, hvis far, Tilman Geske, blev brutalt myrdet med adskillelige knivstik i Malatya i 2007.

Hvordan følger I op på søgende? 

Vi har decentraliseret opfølgningsarbejdet og arbejder hen i mod, at så mange lokale tyrkiske kirker som muligt er med til at følge op på de nye troende. Jeg tror, kombinationen af medier kan åbne en masse døre, men der er ikke noget, der kan erstatte nærværet ved det fysiske møde, når man kommer i kirken. De sociale medier er sociale i natur og faciliterer dermed opfølgning. 

Hvad finder tyrkere i den kristne tro, som de ikke finder i islam? 

Der er ingen tvivl om, at tyrkerne søger mere end før. Når man bliver bange, som mange er under covid-19, gør man sin stilling op og ser hen mod sin Gud. Også folk, der tidligere var kristne, kommer tilbage til Gud. Befolkningen siger, at der må være noget andet end det, styret repræsenterer. Flere og flere presses ud i spørgsmålet: Hvad skal vi så orientere os mod? Her står vi med evangeliet, som giver lys i mørket. Evangeliet om Guds kærlighed i Jesus er et positivt budskab, som står i modsætning til gerningsretfærdigheden i islam.  

I den kristne tro får du frelsesvished, men i islam ved du ikke, om du kommer i himlen, når du dør. Og  er vores Gud personlig og relationel. Det er radikalt anderledes. I Koranen står der ikke, at Gud er din far. Det kristne budskab er nådefuldt og kærligt. Tidligere muslimer finder glæde, ro og fred, som de ikke finder i islam. De finder fred i, at de er gode nok gennem nåden i Kristus. 

Hvor mange kristne er der i Tyrkiet? 

Måske 6.000 muslimer er konverteret til den kristne tro, og tallet er stigende. Opfølgningsteamet fortæller, at de kan komme til landsbyer, hvor 10-15 mennesker allerede mødes i et hjem uden en præst. Der er mange derude, som ikke er med i statistikkerne. De er blevet kristne ved at se kristent tv eller søge online. Vi får også mange vidnesbyrd om, at muslimer møder Jesus i drømme og på overnaturlig vis. 

Får tyrkiskledte kirker et andet kulturelt udtryk? 

Der er en masse forfølgelse, og udenlandske missionærer bliver udvist – omkring 40 missionærer i 2019 og omkring 20 i 2020. Men det kan være, at kirken ligesom et træ bliver beskåret, hvilket baner vej for øget vækst. Målet er, at den lokale kirke skal vokse. Så nok er der en smerte over, at missionærer rejser, men mere og mere ser vi, at lokale, tyrkiske kirker vokser frem og selv har fokus på, at mennesker bliver frelst.  

Vi ønsker som vesterlændinge ikke at være koloniserende, men at hjælpe tyrkerne til selv bedst muligt at lede deres lokale kirker med respekt for deres egen kultur.  

Når eksempelvis et missionærpar, som vores lokale team arbejder sammen med, er nødt til at forlade Tyrkiet, kan man frygte fremtiden og tænke: Hvordan skal kirken fortsætte? Men vi oplever, hvordan Gud gang på gang har en plan. Eksempelvis oplevede denne kirke, at en kvinde i menigheden havde en drøm om, at missionærerne skulle ud, og hun var derfor ikke overrasket, da missionærer fortalte, at de rejste. Gud havde allerede rejst et lederteam, som var klar til at tage over. Det betyder ikke, at vi skal have alle missionærer til at forlade Tyrkiet, men i stedet at der skal fokuseres på at finde lokale med den rigtige karakter og tjenstvillighed og klargøre dem til at bære stafetten videre. Endelig er en positiv effekt af forfølgelsen, at det bliver sværere og sværere for lokale modstandere af kristendommen at kritisere den tyrkiske kirke for at være vestlig, når stadigt flere ledere er lokale og kirkerne har et tyrkisk udtryk, slutter projektmedarbejderen 

Kristendomsformidling via medier kan støttes økonomisk. Det koster i gennemsnit omkring 7.500 kr. at producere en kristen video eller et tv-program, som kan vises på satellit-tv og internet.

Støt Mellemøsten: Kristent tv og sociale medier nu