Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Interview: "I Yemen kan man blive dræbt for at fortælle om Jesus”

Men kristne viser kærlighed og barmhjertighed, som får mennesker til at spørge: Hvorfor er I så anderledes?

Dansk Europamissions givere sikrede sidste år, at lokale nødhjælpshold i Yemen kunne uddele mad til 588 yemenittiske familier, hvilket er afgørende for fattige familier i det krigshærgede og forarmede land. Desuden kunne 244 familier få installeret regnvandsopsamlingsanlæg, så de kan få rent vand, som bl.a. forebygger spredningen af covid-19. I dette interview fortæller projektets leder, hvordan situationen er i landet, og hvilken positiv forskel de kristnes nødhjælp har gjort. 

Hvordan rammer coronavirussen Yemen?

Vi har allerede nu bekræftet 1,3 mio. tilfælde af kolerasmitte. Derudover har vi andre epidemier som difteri og denguefeber, så covid-19 er den fjerde epidemi, der rammer Yemen. Sundhedssystemet i Yemen er allerede hårdt ramt, og 57% af alle sundhedsfaciliteter er ude af drift som følge af krigen. Når covid-19 er så smittende, som den er, kan den sprede sig hurtigt i slumområder og flygtningelejre, hvor befolkningstætheden er høj.

Børn er blandt de mest udsatte.

Hvordan klarer kirken sig under borgerkrigen og coronavirussen?

På vegne af de lokale kristne kan jeg fortælle, at der er et stigende antal kristne, og næsten alle provinser er der nu kristne. Traditionelt hjælper man i Yemen kun medlemmer af ens egen stamme, men de kristne er anderledes, fordi de hjælper andreMed støtte fra Dansk Europamissions givere sikrer de, at udsatte får vand, mad, hygiejneartikler og medicinsk hjælp. De kristne hjælper de fattigste af de fattigste og marginaliserede grupper, som mangler identitetspapirer, og derfor bliver overset af større organisationer.  

Er det stadig muligt for de kristne at få nødhjælp ind i landet i denne tid?   

Nødhjælpen kommer med skibe, som i denne tid skal godkendes som covid-19frie, hvilket er en langsommelig proces. Men vi forsynede dem i god tid, hvilket er en velsignelse. Vi prøver at give dem nok til at kunne distribuere totre måneder frem, så nu har de to måneders rationer tilbage. Hvis nedlukningen forsætter, vil vi derfor måske løbe ind i problemer, hvis vi ikke kan opfylde forsyningerne 

Hvad er situationen i landet med borgerkrigen?  

– Udbredelsen af covid-19 resulterede i en national nedlukning, hvorfor Saudi-Arabien indstillede bombningerne af Yemen, hvilket er godt. Jeg håber, at de stopper for altid. Kampene forsætter på landjorden, og der er stadig ikke fred eller våbenhvile. Saudi-Arabien støtter stadig den ene gruppe, og de Forenede Arabiske Emirater og Iran støtter den andenDet bedste vil være, hvis alle lande blev ude og lod det yemenitiske folk løse problemerne selv. Så ville krigen snart kunne afsluttes 

Hvilken betydning har den støtte, som Dansk Europamissions givere gav sidste år?

– Støtten fra Dansk Europamissions givere blev brugt på vandopsamlingsanlæg og maduddelingMed jeres støtte kunne vi installere vandopsamlingssystemer på hustagene hos familier, som er blandt de allermest udsatte. I begyndelsen transporterede vi vand til beboelsesområder ved frontlinjenhvor folk sultede og tørstede – især børn. Senere er vi begyndt at installere regnvandsopsamlende systemer – bestående af en opbevaringstank og et opsamlingssystem – på deres flade tage. Du skulle se dem, der modtager hjælpen! De er så taknemmelige og glade og takker mange gange. Ved jeres hjælp kan vi hjælpe dem, der har allermest brug for det.  

Regnvandet renses af filtre, så det bliver til drikkevand, men de får også vand til at vaske sig. Det sikrer bedre hygiejne, så man kan forebygge epidemier som kolera og nu også corona. Systemerne sikrer familier vand de perioder, hvor der ikke er meget regn. 

Den anden del af støtten gik til madudlevering. Vi hjalp familier, som var i overhængende fare for at sulte. Hver måned modtog de mad, så de kunne overleve. I det krigsramte land er det ikke muligt at få en indkomst, da der mangler arbejdspladser. Og især for enkerne og børnene er det svært. 

Hvad betyder nødhjælp for kirker, og hvilke muligheder giver det kirken at kunne uddele nødhjælp og vandsystemer?

I Yemen kan man ikke bare sige, at man er kristen eller fortælle om Jesus. Faktisk kan man blive dræbt for det i dette land, hvor flertallet er muslimer, og mange er strikse og fanatiske. I stedet kan de kristne vise kærlighed og barmhjertighed, som får mennesker til at spørgeHvorfor er du så anderledes? Hvorfor hjælper du os, når du ikke har mere selv? Og hvorfor gør du det? Og så kan de også dele det håb, de har i hjertet. 

For eksempel er en stammehøvding blevet kristen. Han tog så ud med et nødhjælpshold for at hjælpe nogle af de fattigste uden identitetspapirer og dem, som er blevet udstødt fra samfundet. Normalt vil en højtstående mand som ham ikke gøre sådan. Han gik ikke ud og sagde, at han var kristen, men han tog med derud og blev genkendt som høvding. Det skabte undren hos modtagerne over, hvorfor han hjalp dem og ydmygede sig selv på den måde, når andre bare overså dem. Så de spurgte ham, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Dertil kunne han svare, at det var fordi, han troede på, at alle mennesker er skabt af vores skaber og har værdi – at skaberen hjælper os, tilgiver os og elsker os så meget, at han endda gav sin søn for os.  

På den måde kan de kristne dele den kærlighed, barmhjertighed og det håb, de har i deres hjerterog som er beskrevet i 1. Petersbrev 3:15, slutter projektlederen. 

 

Støt nu