Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Indonesien: muslimske organisationer presser embedsmænd til at lukke kirke

I Indonesien har flere muslimske organisationer (Den islamiske forsvarsfront, Betawi forumgruppen samt partiet Hizbut Tahrir) presset embedsmænd i underdistriktet Sepatan i Tangeran-distriktet nær Jakarta til at forbyde den kristne baptistkirke at mødes i et privat hjem. Huset ejes af pastor Bedali Hulu.

Både distriktssekretær Ismet Iskandar og en underdistriktssekretær støtter lukningen og har beordret Hulu til kun at bruge sit hjem som bolig. Underdistriktssekretæren udsendte en meddelelse, der beordrede al gudstjeneste i huset standset. “Men de har ikke fremlagt en løsning,” sagde Hulu. “I lang tid har vi foreslået at bygge et gudstjenestehus, men den lokale regering har ikke reageret. Kirkens troende føler sig terroriseret af bander, der har stoppet gudstjenester”.

Kirken i Sepatan har for det meste betjent kristne dagarbejdere i landsbyen Psangan siden 2005. Pastor Hulu fik lokale embedsmænds skriftlige tilladelse til at afholde gudstjenester. Kirken blev registreret hos Kontoret for religiøse Anliggender. Siden en julegudstjeneste i 2006 har Den islamiske Forsvarsfront ført en negativ kampagne med det mål at lukke “ulovlig” kristen aktivitet i landsbyen.