Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvorfor bliver unge muslimer radikaliserede og tilslutter sig Islamisk Stat?

International projektleder, Ahmad (dæknavn), for Dansk Europamissions nødhjælpsprojekter i Syrien og Irak fortæller her hvorfor unge muslimer i Mellemøsten tilslutter sig Islamisk Stat.

Hvorfor bliver unge muslimer radikaliserede og tilslutter sig Islamisk Stat?

Hør ham den 24. april 2015 klokken 19.30 – 21.30 i Silkeborg Oasekirke, Frichsvej 2, 8600 Silkeborg. Der serveres kaffe og kage.

Desuden taler han den 25. april 2015 klokken 12.00 – 16.00 i Københavns Kulturcenter, Drejervej 15, 2400 København. Der serveres frokost, kaffe og kage.

Tilmelding nødvendig på info@forfulgtekristne.dk eller 4444 1313 – inden den 20. april 2015.

Hvordan ser du udviklingen i Syrien og Irak i de kommende måneder?

Militært vil det måske være muligt at besejre Islamisk Stat (IS), men IS er forlængst blevet til en lokal, ja sågar global, sunnitisk opstand, og den vil også angå os i Vesten mere end truslen fra det shiitiske Iran fordi sunniterne med 85 % udgør langt den største andel af alle muslimer på verdensplan.

Hvorfor tilslutter unge sig Islamisk Stat?

Hele den arabiske, muslimske verden er i dag mere splittet end nogensinde mellem sunni og shia, mellem salafister og Det muslimske Broderskab, men frem for alt viser der sig stadigt tydeligere en massiv generationskonflikt.

Flertallet af arabere er unge, over 50 % er under 20 år, arbejdsløse, desillusionerede og vrede, fordi de ser sig selv som berøvet deres fremtidsperspektiver. Frem for alt føler de sig bedraget af den ældre generation, som har brugt islam til egen fordel på bekostning af de unge. Derfor kræver netop disse unge en tilbagevenden til den oprindelige islam med al den radikalitet og fanatisme som hører ungdommen til.

De unge gør oprør

De føler ikke at de skylder deres gamle, korrupte autoriteter respekt mere, men anklager dem – i Østen såvel som i Vesten. Man kan i sandhed tale om ″arabeller″, disse unge der gør oprør mod de gamle, et oprør på vej mod demokrati, men som blev undertrykt, og som nu udtrykker sin rasende frustration i islamistisk fanatisme.

Jihadismens onde ånd, som blev sået og finansieret af islamiske autokrater, bl.a. pga. klyngen sig til magten og uvillighed til reformer, for at give deres egne, ignorerede unge en ventil til at lufte deres frustrationer udadtil mod de vantro, denne onde ånd retter sig nu i tiltagende grad også mod de islamiske autokrater i Golfstaterne. Denne onde ekstremismens ånd, som de har kaldt til live, kan de nu ikke længere befri sig for – og det må vi indstille os på.

Det arabiske forår banede vejen

Syriske børn foran bombede huseSunniternes vækkelsesbevægelse kom gennem det arabiske forår og det som det medførte. Islamisk Stat har næsten kun underlagt sig områder der i forvejen var sunnitiske. Mange kristne og yazidier har fortalt mig at deres sunnitiske naboer vendte sig mod dem og fratog dem deres huse og blev IS‘ støtter. Det fremkalder spørgsmålet om flygtningenes mulighed for at vende tilbage efter at IS bliver besejret militært.

  • Det koster ca. 680 kr. at sikre at en flygtningefamilie
    har mad, vand og medicin i en måned.

Støt Irak: Traumebehandling til krigsenker og IS’ sexslaver nu